Fremtidens sundhedsvæsen starter hos patienten

Af Carl Holst (V), Regionsrådsformand, Region Syddanmark

Fremtidens sundhedsvæsen skal tage udgangspunkt i den enkelte patients behov.

Det er fundamentet for min vision om fremtidens sundhedsvæsen, og hænger nøje sammen med ideen om, at vi i fremtiden alle vil være med til at præge vores velfærdssamfund.

Det gør vi, når vi bruger det frie valg til at vælge en anden børnehave, en anden skole, et andet sygehus eller et andet plejehjem.

Visionen er, at systemerne indrettes på at belønne de sygehuse, de daginstitutioner og de plejehjem, som gør det bedst for borgerne.

Og systemerne skal ikke styres af en masse detaljerede regler for, hvad der skal være på gulvene eller på væggene. I stedet skal vi lade gode ideer og virkningsfulde tiltag sprede sig som ringe i vandet.

Den vigtigste standard og målestok bør være borgerens tilfredshed og borgernes behov. Sådan bør de være overalt i den offentlige sektor. Borgerne har helt berettiget store forventninger til vores sundhedsvæsen. Det skal vi forstå at bruge som en positiv trækkraft til at udvikle sundhedsvæsenet.

Derfor skal vi skal være parate til hurtigt at iværksætte nye behandlingsformer, når de viser sig at have en dokumenteret gavnlig effekt. Vi skal sikre os patientforløb, der tager hensyn til patienternes behov. Det er ikke nok, at vi kan dokumentere at behandlingen virker, hvis patienten har oplevet at kommunikation med sundhedsvæsenet har været dårlig, og planlægningen har været ufleksibel.

Vores tilbud i sundhedsvæsenet skal tage udgangspunkt i brugerens behov. Uanset om leverandøren er offentlig eller privat.

Vi står også overfor en strukturændring, hvor vi af faglige og velbegrundede årsager, skal til at samle specialer til større og færre sygehusenheder. I Region Syddanmark, som i resten af landet, indretter vi fremtidens sygehuse efter princippet om, at borgerne skal mødes med den rette ekspertise til rette tid - på rette sted. 

Visionen er at sikre akutte patienter samme høje kvalitet i modtagelse, udredning og behandling uanset, om patienten indlægges dag, aften, nat eller weekend.

Men det betyder ikke, at vi giver køb på det nære sundhedsvæsen og trygheden ved at hjælpen er nær, når der er brug for den. Hvis en borger akut bliver ramt af sygdom eller ulykke, skal et veludbygget præhospitalt beredskab sørge for at behandlingen allerede kan begynde i hjemmet eller på ulykkestedet samt at transporten foregår hurtigt og sikkert med mulighed for behandling under transport.

Det betyder også, at vi udvider vores ordninger med lægebiler og akutbiler, ligesom der allerede på finansloven er afsat midler til en landsdækkende helikopterordning.

Noget andet som jeg tror på vil spille en stor rolle i fremtidens sundhedsvæsen, er det vi kalder velfældsteknologi. Hvis vi som samfund skal løse fremtidens opgaver på sundheds- og socialområdet, er der behov for investeringer i højteknologiske løsninger. Velfærdsteknologi er det redskab, der i fremtiden kan hjælpe os til at ”gøre kolde hænder varme” i den offentlige sektor. Og det er ikke science fiction. Vi ser det allerede i dag.

I Sønderjylland kan patienter med diabetes-sår behandles i eget hjem. Sygeplejersken besøger og tjekker patienten og tager billeder af såret, som sendes til en læge på sygehuset. Sådan undgår patienten besvær med transport og ventetid – og fagpersonalet kan effektivt tjekke patienterne.

Og det er nødvendigt, hvis vi skal klare de svære udfordringer, det danske samfund står over for i fremtiden. Som borgere vil vi i fremtiden stille nye og større krav til sygdomsbehandling og pleje. Det er helt berettiget fordi mulighederne hele tiden bliver bedre.