Hvad koster et liv?

Sundhed og økonomien i det danske sundhedsvæsen fylder meget i debatten i denne tid. Aviser og nyhedsudsendelser er fyldt med ord som DRG-takster, bloktilskud og mest sundhed for pengene. Men hvad drejer det sig egentlig om? ”Den Direkte” har taget pulsen på debatten.

Af journalist Lise Evald Hansen (DJ)

I skrivende stund er der forhandlinger i gang for at finde en ny finansieringsmodel overfor private sygehuse. Og hvert år beregner Sundhedsstyrelsen omkostningerne ved behandling af patienter på offentlige sygehuse. Til grund for begge dele ligger det såkaldte DRG-system.

DRG-systemet er et praktisk redskab
DRG-systemet bruges til at belyse det miks af patienter, der bliver behandlet på de danske sygehuse. I det bliver patienterne grupperet efter diagnoser, forklarer kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Poul Erik Hansen: ”Der er stor forskel på patienterne og den tyngde, deres sygdom har for sygehusene. Af praktiske grunde er vi nødt til at have nogle tal at arbejde ud fra, for hvad koster for eksempel en hjernerystelse i forhold til et hoftebrud? Derfor arbejder vi med at finde det, vi kalder ”klinisk meningsfulde grupper”, hvor vi grupperer patienterne efter diagnose. På den måde kan vi beregne omkostningerne i forbindelse med at behandle patienterne i de enkelte grupper”.

DRG-systemet og de takster, det fører til, bliver blandt andet brugt som en del af det statslige finansieringssystem til hospitalerne og er også udgangspunktet, når Regionerne laver aftaler med både offentlige og private hospitaler. På samme måde bruger det enkelte hospital DRG-taksterne, når pengene skal fordeles mellem afdelingerne. Det er de enkelte regioner, der aftaler DRG-taksten med hospitalerne. Af den grund kan DRG-taksten variere en del fra hospital til hospital. Når det gælder privathospitalerne, er aftalerne dog ofte baseret på den centrale aftale mellem Danske regioner og Sammenslutningen af private sygehuse.

Bloktilskud sikrer regionens økonomi
Hvert år får de 5 regioner et bloktilskud fra staten, som svarer til ca. 75 % af deres samlede sundhedsbudget, fortæller Poul Erik Hansen. Oven i det modtager de også et fast grundbeløb fra regionens kommuner foruden betaling hver gang, kommunen bruger et af regionens hospitaler. På den måde er op imod 85 % af regionens sundhedsbudget sikret på forhånd. De øvrige penge kommer fra en aktivitetsbaseret pulje fra staten, som Regionen kan søge om del af, hvis der er ekstra aktivitet på sundhedsområdet. Hvordan, pengene så bliver anvendt og fordelt mellem det offentlige og det private system, er helt op til regionens politiske prioriteringer.

På den baggrund bølger en hed debat, hvor den ene fløj mener, at DRG-taksterne ved behandling i det private er for høje, fordi de private hospitaler ikke har samme forpligtelser med hensyn til blandt andet uddannelse og forskning, som det offentlige sygehusvæsen har. Til den fløj hører sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K). Ifølge den anden fløj skal DRG-taksterne for privathospitalerne tvært imod være lavere, fordi privathospitalerne ikke som de offentlige sygehuse er fritaget for moms og afgifter.

Patientforeningen: Afskaf DRG-taksterne
”I Patientforeningen så vi jo gerne, at regeringen afskaffede DRG-taksterne helt”, fortæller næstformand i foreningen, Villy O. Christensen. ”Det ville selvfølgelig kræve, at momsfritagelsen til de offentlige sygehuse blev fjernet, men efter vores mening er det den eneste måde, vi kan få konkurrence på lige vilkår. Og sådan en fair konkurrence ville sikre, at vi borgere fik mest sundhed for de penge, der bliver brugt på sundhedssystemet”.

Stillet over for dette synspunkt siger formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V): ”Vi har brug for DRG-systemet. Det er jo nødvendigt at vide, hvad tingene koster. Noget andet er så, at DRG-taksten ikke er god nok som den er, og derfor arbejder vi også meget med at harmonisere den. Vi skal helt sikkert have sammenlignelige priser i det offentlige og i det private, så vi får en sund konkurrence. Det er godt nok for mig”.

Der har netop været kørt en udbudsrunde, hvor privathospitalerne kunne byde ind på de forskellige opgaver, der skal løses indenfor sundhedsområdet. Og ifølge Preben Rudiengaard understregede den, at DRG-systemet skal justeres:

”De private aktører kan jo godt gøre det meget billigere end nu, viste det sig. Nu skal vi så bare også have regionerne til at bruge de billigste udbydere, ellers er vi jo lige vidt. Og selvfølgelig har vi hele tiden fokus på kvaliteten af behandlingerne. Det er kun akkrediterede aktører, der har kunnet byde ind. Det sidste, vi går på kompromis med, er kvaliteten”.

Sundhedsforsikringer skaber ulighed - eller?
En anden del af debatten kører på de stadig mere udbredte private sundhedsforsikringer. Omkring 1. million danskere har i dag en sundhedsforsikring mod 55.000 i 2001. I blandt andet en kronik i Dagbladet Information d. 6. februar har tidligere formand for Etisk Råd, overlæge Ole J. Hartling, gjort sig til talsmand for, at denne udvikling både underminerer lægeløftet og hindrer den frie og lige adgang til sundhedsydelserne.

Ole J. Hartling og andre læger er bekymrede for, at de mange forsikringer vil betyde, at de forsikrede bliver forfordelt i forhold til ikke-forsikrede, da det private sygehusvæsen og det offentlige er forbundne kar. Når de forsikrede derfor bliver foretrukket og hurtigt behandlet på et privathospital, dræner det de offentlige systemer for både penge og personale. På den måde risikerer vi at få A- og B-hold med hensyn til behandling i sygehussystemet. Denne bekymring deler 8 ud af 10 dansker, viser en undersøgelse fra centrum-venstre-tænketanken Cevea.

Ifølge Preben Rudiengaard er det ”noget koncentreret vrøvl og socialistisk krukkeri”: ”Den ordning, vi har nu, hvor virksomhederne kan trække udgiften til medarbejdernes sundhedsforsikringer fra i skat, sikrer jo netop, at alle medarbejdere på en arbejdsplads bliver forsikrede, ikke kun direktøren. Og når de får adgang til behandling på et privathospital, skaber det jo plads til, at de øvrige patienter kan komme hurtigere til. Heldigvis blev Skattekommissionens forslag om at ændre på skattefriheden for forsikringerne fejet af bordet, så den ordning bliver der ikke ændret på”.