En positiv oplevelse på en negativ baggrund
Baggrund:
Den 15.10.2007 fik jeg på hospitalet i Frederikshavn konstateret kræft i
prostata – en kræft, der havde gennembrudt kapslen omkring prostata – og derfor ikke var til at spøge med.
Det blev starten på et langt sejt forløb med diverse yderligere undersøgelser, skanninger osv. med ventetider på mellem 3-5 uger mellem undersøgelserne.
Jeg blev i perioden ”overflyttet” til Urologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Nord og Onkologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd. Et forløb hvor bl.a. logistikken lod meget tilbage at ønske.
Under en meget seriøs samtale 09.05.2008 om mulighederne for strålebehandling i Aalborg blev jeg også orienteret om mulighederne for strålebehandling i Kiel. Jeg kunne påbegynde strålebehandlingen i Kiel med et meget kort varsel – hvorimod jeg først ville kunne påbegynde samme behandling i Aalborg ca. 14 dage efter jeg ville være færdigbehandlet i Kiel.
Jeg besluttede mig for at modtage behandlingen i Kiel.
Kort tid efter jeg fik konstateret kræft, indmeldte jeg mig i Propa – Prostatacancer Patientforeningen – og i dette regi fik jeg væsentlige informationer om sygdommen, forløb og behandlingsmuligheder i Danmark og udlandet m.m.
Efter at have besluttet mig for Kiel var min kone og jeg to gange i slutningen af maj i Kiel til diverse undersøgelser, der skulle klarlægge, om jeg kunne modtage behandlingen der, idet universitetshospitalet i Kiel også foretager indvendig strålebehandling (Brachy-terapi), der nedsætter antallet af behandlinger fra 39 strålebehandlinger i Danmark til 25 i Kiel.
En nedsættelse af behandlingerne fra 39 til 25 må jo alt andet lige være mere skånsomt og billigere – ligesom det giver en tiltrængt forøgelse af strålingskapaciteten i den i forvejen trængte afdeling.
Hvorfor anvender man så ikke dette princip i Danmark? Det svar jeg fik var: ”Det må du spørge politikerne og den danske befolkning om – hvor længe vil man finde sig i det”?
Imponerende var det – mine hidtidige erfaringer taget i betragtning – at jeg efter ca. 3 timers forskellige undersøgelser i Kiel – ved den afsluttende samtale med overlægen, fik overrakt et lille skema på størrelse med et brevkort – et fortrykt simpelt kort – der var udfyldt med kuglepen og som angav alle datoer og klokkeslæt for strålebehandlingens forløb og for de to gange indlæggelse til Brachy-terapi med efterfølgende udskrivning på 3. dagen - og alt blev overholdt. Det var en utrolig oplevelse og beroligelse for mig. Men så enkelt kan det altså gøres.
Jeg vil i øvrigt gøre opmærksom på, at i Aalborg fik jeg at vide, at jeg kunne tage det helt roligt – der var ikke tale om en aggressiv kræft, så om behandlingen blev udskudt, spillede ikke den store rolle.
I Kiel fik jeg oplyst, at der var tale om en aggressiv kræft - og behandling skulle igangsættes hurtigst muligt.
I Aalborg fik jeg oplyst, at helbredelsesprocenten lå på ca. 60 – hvilket jeg syntes var helt godt – det var da i det mindste over 50%.
I Tyskland fik jeg uopfordret oplyst, at helbredelsesprocenten for mig var 97.
Om der er tale om to forskellige udregninger, ved jeg ikke – men der var da rigelige informationer for mit bekymrede hoved at arbejde med.
Opholdet i Kiel:
Min kone og jeg kørte til Kiel den 08.06.2008 – på en dejlig sommerdag til 6 ugers ophold. Spændte og nok lidt nervøse var vi.
Hotellet vi blev indkvarteret på, er et ualmindeligt skønt og velfungerende 4-stjernet hotel, med et fantastisk godt køkken – fandt vi ud af! Hotellet ligger ret op ad Kielerbugten og i skønne omgivelser med grønne anlæg, søer, spadserestier osv. Uden for døren er der flere kilometer kaj med den ene lystbådehavn ved siden af den anden med ro-, kajak- og sejlklubber som perler på en snor.
Et dejligt dobbeltværelse fik vi stillet til rådighed, og bilen var trygt parkeret i hotellets parkeringskælder. Alt i øvrigt betalt af Region Nord.
Vi foretog udflugter til de mange skønne og interessante steder, der findes i Slesvig-Holsten.
Vi deltog i en byvandring, og vi tog med de små færger på udflugter på Kielerbugten.
Alt dette kunne lade sig gøre, fordi jeg fik en fast stråletid kl. 09.30 hver dag, og tiden holdt alle seks uger – den tid opholdet varede.
Ved den første – og ved den afsluttende lægesamtale var der en seriøs, ordentlig, meget venlig og vidende tolk til stede. Tolken havde gået 3 år i skole i Danmark og havde taget studentereksamen fra Åbenrå, inden han læste til jurist i Tyskland. Tolken kunne kontaktes når som helst under hele opholdet.
En ikke uvæsentlig fordel ved opholdet i Kiel var, at man hele tiden havde andre lidelsesfæller at tale med – og diskutere forløbet med. Mange af patienterne fra region Nord var enlige kvinder, der var til bestråling i forbindelse med brystkræft.
Jeg er overbevist om, at det sociale samvær patienterne fik med hinanden – man kunne sidde sammen i restauranten – man kunne drøfte alverdens ting – eller man kunne, hvis man lystede, følges ad ud i byen og shoppe, spise eller tage på udflugt – det samvær er guld værd for helbredelsen i modsætning til at køre alene til strålebehandling med Falck hjemme i Danmark for derefter at tage hjem i sin egen lille verden og gruble over tingene.
Alle satte virkelig stor pris på den side af sagen.
Behandlingen i Kiel:
Selve hospitalet må også siges at være en positiv oplevelse. Alle ansatte – læger, sygeplejersker osv. var ualmindeligt venlige, hjælpsomme og omhyggelige – patienterne var absolut i centrum hele tiden.
Der er en ånd og en vilje til at få det hele til at lykkes – og logistikken fungerer.
For mit eget vedkommende kan jeg sige, at der kun var mellem 5-10 min. ventetid mellem diverse undersøgelser – en uvant fornemmelse!
I stråleterapien var der altid den samme læge til rådighed for patienterne – hvis man ønskede noget uddybet, skulle man ikke først aftale tid, men blot vente og som regel ikke længe, og på mærkværdig vis vidste alle på de forskellige afdelinger, man kom i berøring med, hvad ens navn var og det uden først at skulle meddele cpr.nr.
I de 7-8 måneder forløbet i Danmark varede, mødte jeg aldrig den samme læge mere end én gang.
Det var en god ide at møde frem før ens aftalte stråletid – man blev stort set altid kaldt ind før ens tid. Selve tiden i strålekanonen varede 7-8 minutter, og man mødte som regel næste patient på vej ind, når man selv var på vej ud.
Alle patienter jeg mødte i Kiel – på nær en enkelt – var ualmindeligt glade for behandlingen og opholdet.
Jeg har en meget stærk fornemmelse af, at man i Kiel kan klare i nærheden af det dobbelte antal patienter pr. arbejdsdag i forhold til, hvad man kan i Danmark – og det med kun 1 sygeplejerske direkte involveret.
2 og 3 uger efter hjemkomst fra Kiel har jeg forgæves forsøgt - ved kontakt til hospitalet i Aalborg - at få at vide, hvad der efterfølgende skal ske med hensyn til kontrol osv. men jeg har endnu ikke modtaget noget svar – kun fået at vide, at der ikke er planlagt noget for mig.
Oplevelserne er her meget kort beskrevet.
Nyt onkologisk afsnit:
Endelig kan jeg oplyse, at man tog første spadestik til et nyt onkologisk afsnit, mens jeg var der. En investering på ca. 250 mio. euro, som finansieres af ”private”. Hospitalet betaler husleje, og projektet overdrages til hospitalet efter 20 år.
Det nye stråleudstyr er særdeles avanceret – strålerne rammer kun kræftcellerne, så vævet udenom skånes.
Anlægget kræver et befolkningsunderlag på 15 mio. indbyggere – og man har derfor medregnet Danmark, Norge og Sverige, da man i forvejen har mange patienter herfra.
I alle andre forhold er vi i dag internationaliserede, og jeg tror, at vi også på dette område må affinde os med internationalisering. Det er et kæmpeskridt, man tager fremad, og hvem vil affinde sig med en dårligere behandling, end den man efter 2011 kan få i Kiel.
Her er, må man sige, noget at stræbe efter!
Ole M. Jensen
Lundhøjparken 2
9800 Hjørring. Tlf. 98 92 36 83 - 98 97 72 76 eller mobil 20 33 24 84.
