Min livlæge er den praktiserende læge, jeg normalt går til på grund af dygtighed og god service. Jeg er medlem af sygesikringens gr. 2 og har derfor mulighed for frit lægevalg. Bare der også var frit hospitalsvalg. Men det er jo det, vi arbejder for i Patientforeningen.

Min livlæge anbefalede, at jeg skulle undersøges.

Baggrund: Otte timers alvorligt ondt i maven med 36 timers mellemrum. Vægttab og manglende lyst til at spise.

Første undersøgelse skulle være ultralydsskanning. Det er en undersøgelse, der er uden ubehag.

Lægen ringede til Vejle Sygehus for at bestille tid. Under ventetiden på telefonomstilling fra den ene til den anden afdeling, fik jeg fortalt, at jeg via min arbejdsgiver har en sundhedsforsikring.

Endelig kom lægen frem til afdelingen.

Der var 14 dages ventetid. Min læge kunne kort meddele, at så havde det ingen interesse, idet patienten havde en sundhedsforsikring og så ville søge privathospital. ” Lige et øjeblik. Der er en tid i overmorgen”, blev svaret pludselig ændret til.

Det kan selvfølgelig være, at damen ved telefonen havde overset noget. Men der er også den mulighed, at der er en stående ordre på at gøre alt for, at privathospitaler ikke skal have patienter.

Umiddelbart når der er ventetid kunne man have troet, at damen på Vejle Sygehus ville have sagt, at det var godt, at patienten kunne blive behandlet på privathospital. Der kunne så blive plads til en af de mange, vi læser om, der står på venteliste.

Ultralydsscanning viste intet unormalt.

Sygeforsikringen ” Mølholm Forsikring” blev herefter bedt om hjælp til hurtig videreundersøgelse. Det skete næsten fra dag til dag. Alt sammen yderst professionelt.

Det bedste af det hele var, at jeg havde fuld tillid til hospitalet og de læger, der gennemførte undersøgelsen.

Det var vel særlig vigtigt i en tid, hvor der på TV blev omtalt, at der var patienter, der var døde på grund af, at lægen havde skadet patienten under undersøgelsen.

Tillid er helt afgørende. Sådan er det i al behandling.

Den bedste måde at opnå tillid på er ved selv at kunne vælge hospital og læge. Visheden om det rette valg og visheden om, at hvis lægen laver en alvorlig fejl, så vil det få konsekvenser, er afgørende.

Desværre er det kun på privat drevne hospitaler, at fejlbehandling har alvorlig konsekvens for den læge, der laver fejl.

På offentligt drevne sygehuse er fejl ”hændelige uheld”, der ikke fører til repressalier endsige afskedigelse.

Efter min oplevelse med Danske Privathospitaler Esbjerg er jeg endnu mere sikker på vigtigheden af, at patienterne har frit hospitalsvalg.

Offentligt drevne sygehuse skal ikke have monopol eller favoriseres af den offentlige sygesikring.

Regionerne skal heller ikke have ret til at kunne anvise privathospitaler, som der er lavet aftale med om, at de skal gennemføre undersøgelse eller behandling til en væsentlig lavere pris, end det koster på offentligt drevne sygehuse.

Kravet må være frit hospitalsvalg. Pengene skal følge patienten, og alle hospitaler skal have samme betaling.