Som en tyv om natten kom smerten på uventet besøg natten mellem d. 10. og 11. december – en smerte der over weekenden skulle udvikle sig til at være uudholdelig og derfor nødvendiggøre et besøg hos min praktiserende læge den efterfølgende mandag.

Lægen var ikke i tvivl og kontaktede derfor Næstved Sygehus og arrangerede en akut indlæggelse på kirurgisk afdeling – øh godt så, hvor kom den lige fra? Og så lige Næstved Sygehus som er udsat for regelmæssig kritik af den faglige kvalitet. Nå, men det må jo være sådan – og giver mig en god anledning til selv at vurdere relevansen af den rejste kritik.

En helt igennem positiv oplevelse

Lad det være sagt med det samme, den afdeling jeg blev indlagt på gjorde al kritik til skamme. Efter lang ventetid kom jeg endelig ind i modtagelsen, hvor jeg blev tilset af en kvindelig læge af anden etnisk oprindelse end dansk, som desværre ikke beherskede det danske sprog særlig godt og agerede en smule overfladisk. Ikke den bedste start på indlæggelsen, men det skulle snart blive ændret til det bedre.

På afdelingen blev jeg mødt af et yderst kompetent og venligt personale, som på trods af ekstrem travlhed udviste stor omsorg og medmenneskelig forståelse. De informerede mig om aktuelle ventetider på både den ene og anden undersøgelse og sørgede for øjeblikkelig smertelindring, så ventetiden var til at holde ud – også selvom jeg var fastende det meste af de to døgn, jeg var indlagt.

Det skal siges, at jeg er et relativt privat menneske, der foretrækker fred og ro, som ikke just herskede på stuen, hvor der var tre andre patienter, som blev tilset hver time.

Min hustru var til stede, også hun oplevede et imødekommende personale, der gjorde alt, hvad de kunne for at tilgodese mine aktuelle behov. Efter en del undersøgelser på dagen og den efterfølgende dag, blev jeg igen udskrevet – dejligt. Jeg tog hjem med en helt igennem positiv oplevelse af et totalt nedslidt sygehus, som blev holdt i gang af dygtigt og engageret personale, der endvidere var så venlige at sende mig hjem med smertestillende piller.

Nye smerter og en helt ny situation

Torsdag havde smerterne uheldigvis atter fundet vej til adressen, så jeg måtte atter besøge min praktiserende læge, der denne gang ikke kunne få mig indlagt akut på Næstved Sygehus, da der var lukket for indskrivning af patienter (???).

Jeg blev derfor adspurgt, om jeg så ville indlægges i Slagelse og Køge. Da min hustru ikke har kørekort, vurderede jeg, at det ville være lettere for hende at tage toget til Køge end bussen til Slagelse. Det skulle senere vise sig at være en rigtig dårlig beslutning.

Ankommet kl. ca. 13:30 til Køge Sygehus blev jeg til min store overraskelse hurtigt kaldt ind på en stue i modtagelsen, hvilket så også var det eneste, der gik hurtigt under det ophold.

Jeg fik taget de nødvendige blodprøver og tilset af en meget venlig og grundig yngre kvindelig læge, som undersøgte mig på kryds og tværs. Jeg skulle faste med henblik på foretagelse af en gastroskopisk undersøgelse senere og fik derfor sukkervand via drop.

Negativt personale giver negativ stemning

Efter et par timer i modtagelsen, hvor optælling af loftsplader var den eneste adspredelse, blev jeg endelig hentet af en portør, der kørte mig op på akutafdelingen, som skulle være mit midlertidige opholdssted det næste døgns tid. Som tilfældet var i Næstved, så kom jeg på en fire-sengs-stue, men her var det en såkaldt ”M/K-stue” – altså både mandlige og kvindelige patienter ligeligt fordelt.

Efter endnu nogen ventetid kom en laborant ind for at tage blodprøver – igen. Der kom forskellige sygeplejersker og målte blodtryk m.m.. De virkede alle uinteresserede i min situation og smerter, men der var dog muligt at få smertelindrende morfin intravenøst, da jeg jo var fastende, måtte jeg ikke indtage piller ledsaget af vand.

Ingen kunne fortælle mig noget om aktuel ventetid på den bebudede kikkertundersøgelse, men der ville snart komme en læge og tilse mig, som så også skulle afgøre det videre forløb. Da klokken efterhånden blev ca. 22:00, var min tålmodighed ved at slippe op, hvorfor jeg tilkaldte en sygeplejerske – det skulle jeg vist ikke have gjort.

Vrissent blev jeg meddelt, at hun virkelig ikke anede, hvornår lægen kom – der var jo travlt og kun to læger på arbejde. Under hele den efterfølgende indlæggelse kom der jævnligt sygeplejersker ind på stuen og tilså de øvrige tre patienter, som blev tilbudt diverse smertelindrende m.m., men jeg blev totalt ignoreret.

På et tidspunkt forespurgte jeg om nødvendigheden af fortsat at være fastende, da jeg var sulten og ikke troede på, der ville blive foretaget videre den aften, hvorpå der igen lød et vrissent svar om, at det kunne der skam sagtens.

Endelig skete der noget…..og dog

Ca. 23:15 kom der så endelig en læge ind på stuen for at tilse MIG – hurra nu sker der noget, tænkte jeg. Den kvindelige læge var meget forstående, men kunne ikke tilbyde nogen undersøgelse den aften – hvad sagde jeg! Jeg måtte godt få noget at spise, men skulle faste igen fra midnat. Maden, to klamme trekants-sandwich i plastik blev serveret af en, der bestemt havde fået det forkerte ben ud af sengen eller måske var forhåndsindtaget omkring ”brokrøven” på stue fire.

I løbet af natten tiltog smerterne, som ”pludselig” ikke længere kunne lindres med morfin, som ellers havde været ordineret både i Næstved og indtil da på Køge Sygehus – jeg kunne få Pinex som piller, der skulle indtages med vand, selvom jeg var fastende! Det havde ingen effekt, men morfin med beviselig effekt kunne jeg altså ikke få, selvom det var givet dagen før uden problemer.

Lørdag morgen var det heller ikke muligt, at aftvinge personalet noget svar om det videre forløb, da jeg jo vatr indlagt på en akutafdeling – ja netop, også JEG var indlagt med et akut ”problem”. Der blev igen taget blodprøver, men ellers skete der intet. Ved middagstid bankede de voldsomme smerter igen på døren, men jeg kunne ”kun” få Pinex – som stikpille – da jeg jo fortsat var fastende. Det var stadig ikke muligt at få oplyst nogen tidshorisont for videre forløb,

I løbet af formiddagen fik jeg besked om, at man manglede at blodtypebestemme mig med henblik på undersøgelse og eventuel operation, men rekvirering af en laborant skulle lige underskrives af en læge, som ikke var til stede. Flot – man har taget blodprøver tre gange men ikke foretaget noget så basalt som at konstatere min blodtype.

Klokken ca. 13:00 var der en vrimmel af personale på stuen, da kvinden i sengen overfor skulle gøres klar til en akut maveoperation, hvorfor jeg benyttede lejligheden til højlydt at meddele min hustru, at såfremt der ikke skete noget inden klokken 14:00, ville jeg udskrive mig selv. Så skete der endelig noget – laboranten kom og tog den famøse sidste blodtype, og en halv time blev jeg tilset af en læge, der imidlertid ikke vurderede min situation akut nok til at foretage noget i løbet af weekenden. Det var jo netop det, jeg selv havde påpeget, hvorfor skulle jeg så ligge der og glo?

Jeg fik lov til at tage hjem på orlov og så igen møde fastende mandag morgen kl. 07:00. Det skal i den sammenhæng nævnes, at man i Køge havde undret sig over, at prøverne viste at jeg manglende næring – hallo, i perioden mandag til lørdag har jeg altså fastet i 4 dage!

Hvad så nu?

Spørgsmålene svirrer rundt i hovedet som arrige hvepse en sommerdag:

Skal jeg møde op i Køge og frivilligt blive behandlet som en andenrangsborger, der igen skal henholdes i uvidenhed med udsigt til en forklaring på, hvorfor jeg har så mange smerter.Bliver jeg vitterligt undersøgt, hvis jeg møder op mandag eller igen henholdt med ingen eller halve beskeder.

Skal jeg blive hjemme og kontakte min egen læge med henblik på at opnå en ambulant undersøgelse på Næstved Sygehus, hvor jeg blev behandlet med værdighed og anstændighed?

Skal jeg vælge at lade undersøgelsen foregå på et privathospital, som jeg har gode erfaringer med, og selv betale, da min sundhedsforsikring ikke dækker bestående sygdomme?

Svaret blæser endnu rundt i den kolde vintervind blandet med snefnug og uvished, men lysten til at vende tilbage til Køge Sygehus, der synes at mene, vi patienter ikke kan tillade os at stille krav, når vi er ”beæret” med at blive indlagt på et næsten nyt sygehus, er ikke stor.

Konklusion

Nyt eller gammelt er ikke afgørende, det er personalet, som gør den helt store forskel. TAK til personalet på kirurgisk afdeling på Næstved Sygehus for god og medmenneskelig behandling og FØJ til deres kolleger på Køge Sygehus, der har meget at lære om medmenneskelighed. Vi patienter er der ikke for sjov skyld, men fordi det er nødvendigt.

Nogle vil måske stille spørgsmålet om, hvorvidt personalet i Næstved modsat i Køge har været klar over, at undertegnede er formand for Patientforeningen og dermed modtaget positiv særbehandling, det vides ikke, men hvis de gjorde, så skjulte de det godt. Det var helt klart mit indtryk, at alle på afdelingen i Næstved blev behandlet med samme omhu og professionalisme. Hvorimod man i Køge blev negligeret, hvis man både kunne gå og tale – endda samtidigt.