Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Befolkningstilvæksten udfordrer sundhedssystemet



Den nye fremskrivning fra Danmarks Statistik af befolkningsudviklingen viser, at der kommer et betydeligt ekstra træk på sundhedsydelserne, siger formanden for Patientforeningen Niels Jørgen Langkilde.


I Danmarks Statistiks nye befolkningsfremskrivning erhedder det bl.a.:


Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning opjusterer antallet af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere med knap 82.000 personer i 2060 i forhold til fremskrivningen fra sidste år. Det skyldes primært den store indvandring af flygtninge og familiesammenførte sidste år, og at det forventes, at flere vil få asyl og familiesammenføres i de kommende år. Forskellen mellem denne og sidste års fremskrivning er størst for 2023, hvor der er 83.000 flere af ikke-vestlig herkomst ifølge den nye fremskrivning.

​​

Som det fremgår af kurven, så forventes vestlige indvandrede og efterkommere at udgøre 465.000 personer i 2016 svarende til 7 pct. af befolkningen. Ikke-vestlige indvandrede og efterkommere forventes at udgøre 849.000 svarende til 13 pct. af den samlede befolkning på 6,483 mio. personer.

"Med denne prognose for den fremtidige befolkningsudvikling går sundhedsområdet meget store udfordringer i møde," siger formanden for Patientforeningen Niels Jørgen Langkilde. "De mange nye medborgere kommer givetvis med nye typer af sygdomme, ligesom man må forudse en række sproglige og kulturelle udfordringer.

Vi har et stort behov for, at de læger og det øvrige sundhedspersonale, som findes blandt indvandrerne og flygtningene hurtigt kommer i arbejde med at hjælpe deres landsmænd. Når vi ville kunne hjælpe dem i Kabul, Bagdad eller Damaskus, så bør de også få lov til at hjælpe deres landsmænd i Thisted, på Langeland og i Rudersdal, for vi får hårdt brug af ekstra hænder og ekstra kapacitet.

Da de mange nye borgere rykker en del rundt i Danmark, så kalder det også på større ensartethed i regionernes løsning af sundhedsopgaverne. Alt hvad der med fordel kan gøres på samme måde, bør gøres på samme måde. Danmark er mindre end mange storbyer i Verden, og vi bør indrette vort sundhedssystem på samme måde over alt, så informationsmaterialer, navngivning af afdelinger og patientvejledningen kører efter de samme principper. Det vil ikke kun vore nye medborgere have gavn af, men også alle andre borgere."

Kilde:

http://www.danmarksstatistik.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=21575


Sammen står vi stærkere​

​Med et medlemskab i Patientforeningen, arbejder vi for dig, og sikrer dig dine rettigheder, som patient i det danske sygehusvæsen.​

Jo flere vi er, der arbejder for samme sag, jo større er muligheden for at få ændret et system til at være til fordel for syge med patienten i centrum.

Patientforeningen

Telefon 60 39 39 99 - man-fredag kl. 12.00 -20.00

  Send en e-mail