Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Konsekvenser for patienterne

Når sommervarmen svigter, så er det godt af Ministeriet for Sundhed og Ældre kan holde os beskæftiget med at kommentere lovforslag, evalueringer og andet godt, der skal forbedre vort sundhedssystem.


I den forbindelse kan man glæde sige over korte skematiske resumeer og en fast disposition.

Man opregner ”Økonomiske konsekvenser for stats, kommuner og regioner”, ”Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner”, ”Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet” og ”Administrative konsekvenser for erhvervslivet”, ”Miljømæssige konsekvenser”, ”Administrative konsekvenser for borgerne” og ”Forholdet til EU-retten”.


Patientforeningen ønsker bestemt at alle disse forhold skal belyses, men tankegangen om at sætte patienterne i centrum skal gennemsyre al sundhedslovgivning. Derfor bør alle disse punkter indledes med ”Konsekvenser for patienterne” – det burde jo være dem, der er i centrum for lovgivningen. Det siges i alle skåltalerne, men vor erfaring er, at det meget ofte glemmes i den virkelige Verden. I argumentationen for lovgivningen inddrages patienthensynet næsten altid, men gør det konsekvent som det første punkt i systematikken.


Husk at ganske mange ord skaber, hvad de nævner. Hvis man hele tiden siger og handler med tanke på at sætte patienterne i centrum, så ville vort sundhedssystem kunne blive meget bedre.


Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF

Formand, Patientforening

Sammen står vi stærkere​

​Med et medlemskab i Patientforeningen, arbejder vi for dig, og sikrer dig dine rettigheder, som patient i det danske sygehusvæsen.​

Jo flere vi er, der arbejder for samme sag, jo større er muligheden for at få ændret et system til at være til fordel for syge med patienten i centrum.

Patientforeningen

Telefon 60 39 39 99 - man-fredag kl. 12.00 -20.00

  Send en e-mail