Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Frivillig organdonation

​Sundhedsminister Sophie Løhde og Sundhedsstyrelsen har rejst debatten om organdonation, da der mangler organer. Det er et meget væsentligt emne. Ingen ønsker mere end Patientforeningen at hjælpe de ulykkelige mennesker og deres pårørende, som er hårdt ramt af organmangelen. Det kan myndighederne gøre på mange måder. Det kunne være:


o Man kunne udnytte de til rådighed værende organmuligheder bedre.

o En mail til alle med e-boks med solid information om mulighederne og konsekvenserne.

o Et brev til dem, som ikke har mailadresse.

o En informationskampagne parallelt med disse henvendelser, og/eller

o Et brev eller en mail med et ønske om stillingtagen, når man får sit første sygesikringskort, eller når man f.eks. fylder 30 år og 50 år.


Mulighederne er uendeligt mange, men de skal bygge på frivillighed og valgfrihed. Det er nøgleordene for Patientforeningen. Vi er efter mange års arbejde kommet dertil, at der skal være informeret samtykke, inden en behandling af en patient sættes i gang. Det vil vi ikke have erstattet af formodet samtykke, hvor behandlerne handler, som behandlerne gætter, at patienten gerne vil have det.


Patientforeningen ønsker med andre ord, at vi alle får mulighed for at vælge til. Vi ønsker ikke en ordning, hvor man skal vælge fra, for vi ved, at nogle vil glemme det, og de konflikter, det kan give, ønsker vi ikke at se.

Vi arbejder i Patientforeningen for alle patienter: Dem, der mangler et organ, dem, der gerne vil donere organer, og dem, der ikke vil nogen af delene.


Hvis staten kan disponere over vor døde eller hjernedøde krop til organtransplantation, frygter vi for, at det ud over en række fejl, som desværre er almindelige i vort sundhedssystem, også vil gøre mange unødigt nervøse i mødet med sundhedssystemet og værst af alt: Metoden vil kunne brede sig til andre områder. Der er på sundhedsområdet en uendelighed af gode muligheder, som vil kunne gøres hurtigere uden at spørge patienterne først.


Vi vil ikke være med til at dehumanisere vort sundhedssystem. Patienten skal være i centrum, patientens valg skal respekteres, og systemet må aldrig komme før patienten. Dette mål om flere organer helliger ikke alle midler. Vi skal ikke ofre mennesket for menneskeheden.

Mennesket er et myndigt væsen, der selv kan vælge. Et ikke-valg skal også respekteres. Derfor har vi ikke stemmetvang heller ved valgene til Folketinget og de kommunale råd. Det skal vi bevare.

Frivillighed og valgfrihed er to af hovedhjørnestenene i det Danmark, som vi kender og holder af.


Af Niels Jørgen Langkilde

Vestergade 67, st., Aarup - formand for Patientforeningen, tidligere medlem af Folketinget


Læs artiklen her

Sammen står vi stærkere​

​Med et medlemskab i Patientforeningen, arbejder vi for dig, og sikrer dig dine rettigheder, som patient i det danske sygehusvæsen.​

Jo flere vi er, der arbejder for samme sag, jo større er muligheden for at få ændret et system til at være til fordel for syge med patienten i centrum.

Patientforeningen

Telefon 60 39 39 99 - man-fredag kl. 12.00 -20.00

  Send en e-mail