Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Handicappet mand vejleder om seksualitet

Dansk Handicap Fælles Rådgivning

Dansk Handicap Fælles Rådgivning, som er en frivillig og landsdækkende forening, der normalt hjælper andre handicappede hvis de er kommet i klemme i systemet med hensyn til bevillinger, har ansat en seksualvejleder.


Om arbejde generelt siger Sune

Jeg ville kede mig ihjel hvis jeg skulle sidde hjemme hver dag. Det at have noget at stå op til hver dag giver mig livskvalitet. Det, at andre forventer noget af mig gør livet værd at leve for mig. Jeg synes også, at for dem som kan, så ligger der en hvis pligt i at bidrage til samfundet ved at lave et stykke arbejde. Og det behøver ikke være mange timer om dagen men hvis man yder det man kan så mener jeg man har gjort sin pligt.


Arbejdet med seksualitet

Seksualitet er et tabuemne. Et emne som ikke ret mange taler om. Og tabuet blomstrer virkelig når man taler om handicappede og seksualitet. For sådan en har de handicappede da ikke, er der nogle som mener.

Dette vil Sune Lund, som er ansat i DHFR gøre noget ved.

Han er selv handicappet. Han har rygmarvsbrok og er kørestolsbruger. Men i stedet for at sidde hjemme og hæve sin pension, vil Sune hellere ud og gøre en forskel for andre handicappede.

Sune udtaler, at der er 4 grupper som han gerne vil vejlede.

  • ​Borgerne
  • ​Fagpersoner omkring borgeren
  • ​Studerende
  • ​Forældrene

Sune udtaler følgende om de 4 grupper.

Jeg vil gerne have fat i borgerne fordi, vi handicappede borgere har også ret til en seksualitet - uanset handicap. Man har også ret til som handicappet og få hjælp og vejledning hvis der er noget som man ikke selv synes fungere. Eller man gerne vil søge råd om en bestemt ting. Og man ikke har lyst til at snakke med nogle af dem man er tæt på, så er det nogle gange nemmere at ringe efter en seksualvejleder.


Grunden til jeg synes det er vigtigt, at fagpersonerne får noget vejledning er, at disse personer skal vide hvad der er deres ret og pligt i forhold til at støtte borgeren i borgerens seksualitet. Men de skal også vide hvad der er deres ret og pligt i forhold til at sige fra. Og hvad man så gør.

Ligeledes er der måske nogle dilemmaer som fagpersonerne gerne vil have belyst af en udefra.

Jeg synes i hvert fald at det er vigtigt, at der bliver tænkt ind i den travle hverdag, at det kunne være rart for de borgere som bruger ble, at den kommer af noget tid om dagen og borgeren så får alenetid.


Vi andre ville heller ikke bryde os om altid at gå med ble og aldrig kunne kæle der hvor det killede.

I mine øjne er det vigtigt, og helt uforståeligt at det ikke eksistere i højere grad end det gør, at de studerende får noget undervisning i handicappede og seksualitet på deres uddannelser. Det er vigtigt, at man som kommende pædagogisk personale har fået undervisning i f.eks hvordan man snakker med et andet menneske som fagperson uden at blande sine egne holdninger og normer ind i samtalen. For det er borgerens og ikke fagpersonens seksualitet der skal snakkes om.

Til sidst men absolut ikke mindst så er der forældrene som også har et vist ansvar for, at give deres handicappede søn eller datter plads og rum til deres seksualitet. På lige fod med hvad deres normalfungerende søskende har fået rum og plads til.


Det er vigtigt at forældrene, ligesom alle andre får en forståelse af, at deres handicappede søn eller datter har en seksualitet og at de ønsker at udleve den. Uden forældrenes øjne i nakken.


Kontaktoplysninger

Hvis du gerne vil vide mere så er mine kontaktoplysninger følgende:


Sune Lund

Mail: suneseksualvejleder@gmail.com

Telefon: 61350095

Sammen står vi stærkere​

​Med et medlemskab i Patientforeningen, arbejder vi for dig, og sikrer dig dine rettigheder, som patient i det danske sygehusvæsen.​

Jo flere vi er, der arbejder for samme sag, jo større er muligheden for at få ændret et system til at være til fordel for syge med patienten i centrum.

Patientforeningen

Telefon 60 39 39 99 - man-fredag kl. 12.00 -20.00

  Send en e-mail