Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Region Sjælland går over til Sundhedsplatformen i nat - patientforening bekymret

​I nat klokken 3 slukker sygehusene i Region Sjælland for alle de gamle IT-systemer og trykker på Sundhedsplatformens startknap.


Det sker på nøjagtigt samme tidspunkt for samtlige sygehuse i regionen, og samme nat som tusinder fejrer julefrokost.


Og det er særdeles uklogt, mener formanden for Patientforeningen, Nicolaj Bang.


- Når man gør det lige her i julefrokostsæsonen, så synes jeg nok, man tager en stor chance. Og dem, det kommer til at gå ud over, det er patienterne, siger han og tilføjer:


- Uanset, hvor der indføres nye IT-systemer, skaber det altid problemer i starten. Vi ved fra Region Hovedstaden, at der stadig efter halvandet år er problemer. Det bekymrer mig, at Region Sjælland går i luften på en årstid, hvor vi ved, at mange medicinske patienter skaber pres på sygehusene, siger Nicolaj Bang.


Men patienterne kan tage det helt roligt, de blive behandlet nøjagtig, som de plejer, forsikrer vicedirektør Trine Holgersen fra Slagelse og Næstved sygehuse.


- Vi er bemandet til at tage imod de patienter, der kommer. Udover ekstra IT-folk til at bakke læger og sygeplejersker op er der indforskrevet både læger og sygeplejersker som ekstra hjælpere i den første tid, siger hun.


Trine Holgersen tilføjer, at uanset hvilket tidspunkt på året, man vælger at gå i luften med et nyt IT-system på, vil det vække kritik. Om sommeren skal tusindvis af ansatte have ferie, uddyber hun.


Læs hele artiklen her



Sammen står vi stærkere​

​Med et medlemskab i Patientforeningen, arbejder vi for dig, og sikrer dig dine rettigheder, som patient i det danske sygehusvæsen.​

Jo flere vi er, der arbejder for samme sag, jo større er muligheden for at få ændret et system til at være til fordel for syge med patienten i centrum.

Patientforeningen

Hegelsvej 28,  2920 Charlottenlund - Telefon 60 13 00 12

  Send en e-mail