Danmarks uafhængige PATIENTFORENING
PATIENTFORENINGEN er Danmarks eneste patientforening, som arbejder i patientens interesse uanset sygdommens art.
Vi arbejder for, at syge sikres bedst mulig behandling uanset behandlingssted -
offentligt eller privat. Det gælder før, under og efter behandling!
Der skal være et reelt frit hospitalsvalg fra dag ét - pengene skal følge patienten og ikke omvendt.
Det er i patientens interesse at få afskaffet det offentliges monopolagtige forhold indenfor
behandlingssystemet.
Patienter skal oplyses om retten til frit valg mellem offentlige sygehuse, private hospitaler og klinikker. Ved fejlbehandling skal der oplyses om klagemuligheder og rettigheder.
Klagesystemet skal reformeres, og sagsbehandlingen skal være mere smidig og hurtigere.
Vi er patientens forlængede arm og sikrer alle en uvildig og neutral støtte - uanset sygdommens art,
økonomiske og andre sociale forhold.
Ingen vil finde sig i, ved indlogering på et hotel, at blive anvist et værelse, hvor der i forvejen
befinder sig en anden gæst. På offentlige sygehuse placeres syge på stuer, hvor der indlagt
andre patienter - og i værste fald på gangene. Det er helt urimeligt og uanstændigt.
Gennem dialog med politikere og andre beslutningstagere påvirker vi sundheds politiken og
dermed optimere det danske sundhedsvæsen. Vi deltager aktivt i den offentlige debat.
Vore medlemmer kan drage fordel af sekretariat, juridisk og lægefaglig rådgivning samt en
række andre medlemsfordele.
Jo flere vi er, der arbejder for samme sag, jo større er muligheden for at få ændret et system til at
være til fordel for syge med patienten i centrum - og ikke omvendt.
SAMMEN STÅR VI STÆRKERE