Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Josefine skreg om hjælp for sin spiseforstyrrelse, men ingen hørte hende

Josefine Lund Fristed kæmpede i syv år med spiseforstyrrelsen bulimi. Den 18. februar 2015 valgte hun at tage livet af sig selv for at slippe for sygdommen. Foto: Privat

Af Nanna Bay Madsen

22-årige Josefine Lund Fristed led i syv år af spiseforstyrrelsen bulimi. En spiseforstyrrelse, der til sidst blev så uudholdelig for hende, at hun valgte at tage sit eget liv. Flere gange tryglede hun desperat Region Hovedstaden om hjælp, men uden held.

En tidlig morgen den 18. februar 2015 fik Helle Fristed den besked, som en mor frygter allermest. 

Hendes 22-årige datter Josefine Lund Fristed var død. Hun blev dræbt på stedet, da hun tidligt om morgenen satte sig ud på skinnerne foran et gennemkørende tog på Rungsted Station.

På bænken, hvor Josefine Lund Fristed sad i minutterne inden hun satte sig ud foran toget, efterlod hun et afskedsbrev til sin familie, hvor hun rettede en skarp kritik af Region Hovedstaden og deres håndtering af hendes sygdom.

- Keep going on, keep fighting. Bliv ved med at gøre det, som jeg ville have gjort, men som ikke blev muligt på grund af Region Hovedstaden. Det er svært at kæmpe for en sag, som man føler allerede er tabt. Råb regionen op, så andre piger ikke havner i samme situation som mig, skrev Josefine Lund Fristed blandt andet i afskedsbrevet.

Spiseforstyrrelsen åd hende op

Josefine Lund Fristeds selvmord var kulminationen på mange års kamp med spiseforstyrrelsen bulimi. En sygdom, som hun havde kæmpet med siden 9. klasse, og som ifølge hendes mor langsomt åd hende op.


- Josefine trak sig fra alting på grund af bulimien. Sin kæreste, sit fritidsjob, sine veninder og sin skole, for spiseforstyrrelsen fyldte mere og mere. Overspisningerne og opkastningerne blev hyppigere og hyppigere, så hun kunne simpelthen ikke magte andet end at være derhjemme og kaste op. Det var så opslidende for hende, siger Helle Fristed med tårer i øjnene og fortæller videre om alle de fysiske konsekvenser, som spiseforstyrrelsen havde for datteren.

- Hendes kindtænder var sorte af huller. Hendes spiserør var totalt ætset, og hun havde konstant mavesmerter efter alle opkastningerne. Hun havde væske i kroppen, og hendes balance var ødelagt. Det er sådan noget, som man ikke kan se på en bulimiker: at hun er ødelagt indeni. Men det ved jeg, at hun var. Hun havde altid ondt, fortæller Helle Fristed.

Datterens selvmord var ifølge Helle Fristed dog ikke kun kulminationen på hendes spiseforstyrrelse, men også et udtryk for Josefine Lund Fristeds frustration over at være fanget i et psykiatrisk system, som ikke formåede at give hende den hjælp, som var nødvendig for, at hun kunne blive rask.

Et stort tilbagefald

Josefine Lund Fristed havde en lang sygehistorie i Region Hovedstaden og var flere gange i behandling for sin spiseforstyrrelse på Psykiatrisk Center Glostrup, men uden den store succes. Først da hun kom i et 12 måneders langt behandlingsforløb på Kildehøj Privathospital i Nivå, begyndte der at ske fremskridt, og hun fik det bedre. Da de 12 måneder var gået, vendte hun tilbage til hverdagen, begyndte på HF og genoptog kontakten til sine veninder. Der gik dog ikke lang tid, før spiseforstyrrelsen tog kontrollen over hende igen.


- Efter Josefine blev udskrevet fra Kildehøj, begyndte hun hurtigt at kaste op igen. Hun sagde, at det bare var vægtregulering, og at det bare var en enkelt gang. Men stille og roligt blev det to, tre og fire gange om ugen. Det kom meget snigende, og det var overrumplende, fortæller Helle Fristed med trist stemme.

Selvmordstankerne overtog

Helle Fristed kunne fra det punkt langsomt følge, hvordan Josefine Lund Fristed fik det dårligere og dårligere, og hvordan tanker om selvmord sneg sig ind på hende, i takt med at spiseforstyrrelsen blev værre.

- Hun så meget syg ud, og hendes livslyst dalede. Jeg kunne se, at hun slæbte sig mere og mere gennem livet. Hun blev mere hævet i ansigtet, og hendes øjne blev udspilede. En dag kom hun hjem til mig helt forgrædt og sagde, at nu ville hun ikke leve mere. Hun sagde, at hun havde lavet afskedsbreve og afskedsvideoer og undersøgt mulighederne for selvmord. Hun ville enten hoppe ud fra Rundetårn eller sætte sig ud foran et tog. Det var vanvittigt svært at sidde og høre på som mor. Jeg kunne bare høre på hende, at det var det, hun ville, fortæller Helle Fristed, mens hun tørrer tårer væk fra øjnene.


Efter Josefine Lund Fristed havde fortalt sin mor om sine selvmordstanker, hastede de til Psykiatrisk Center Glostrup, hvor Helle Fristed forlangte at få sin datter tvangsindlagt. Det ville Josefine Lund Fristed dog ikke gå med til, og selvom alle faresignalerne var der, konkluderede lægen på afdelingen, at hun ikke var i øget risiko for at begå selvmord.

- I journalen blev det noteret, at Josefine havde alle tegn på at være selvmordstruet. Hun græd det ene øjeblik, og i det andet øjeblik smilede hun. Hun havde selvmordsmetoden og afskedsbreve klar, og hun havde forsøgt selvmord én gang før. Man kunne sætte kryds ved alle de kriterier, der skal være, når man er selvmordstruet. Alligevel skrev lægerne, at hendes selvmordsrisiko ikke var forhøjet. Så de sendte hende bare hjem, fortæller Helle Fristed med et suk og uddyber:

- Lægerne havde jo slet ikke forståelse for, hvor slemt det stod til med Josefine. De forstod ikke hendes sygdom, og Josefine blev så frustreret over det og gal på Region Hovedstaden. Hun mistede totalt modet, fortæller Helle Fristed.

”Om en måned er jeg her ikke længere”

Selvom mødet med lægerne på psykiatrisk afdeling ikke var en succes, havde Josefine Lund Fristed dog stadig et håb om, at hun kunne komme i behandling for sin sygdom. Særligt et ønske fyldte meget i hendes hoved. Hun ville tilbage til Kildehøj, hvor hun før havde haft succes med behandling. Josefine Lund Fristed talte med sin læge om mulighederne for at komme tilbage dertil, og lægen henviste hende til dagbehandling, og i henvisningen nævnte lægen også Kildehøj.

Mere end to uger efter henvisningen blev sendt, fik Josefine Lund Fristed endelig sit svar fra Region Hovedstaden. Hun blev tilbudt en samtale på Psykoterapeutisk Center Stolpegård fire uger efter.

Både Josefine Lund Fristed og hendes mor vidste, at tilbuddet ikke var nok, og som svar på mailen tryglede Josefine Lund Fristed Region Hovedstaden om at hjælpe hende. Hurtigt.

- Aktuelt er jeg så langt ude i min spiseforstyrrelse, at jeg simpelthen ikke kan vente en måned på jeres samtale, om en måned er jeg her ikke mere, lød det desperat fra Josefine Lund Fristed i mailen.

Som svar på hendes nødråb skrev Psykoterapeutisk Center Stolpegård i en mail, at de med deres tilbud på fire uger havde levet op til deres tidsfrist. I mailen blev hun samtidig rådet til at starte i dagbehandling på Gentofte Klinik for Spiseforstyrrelser, men fik at vide at hun også her skulle være opmærksom på, at der var ventetid. Hun blev samtidig rådet til at tage på psykiatrisk skadestue, hvis hendes selvmordstanker blev mere alvorlige.


Mailen blev dråben for Josefine Lund Fristed, og dagen efter satte hun sig ud foran et gennemkørende tog på Rungsted Station.

Tilbage sidder Josefines Lund Fristeds mor med sorgen over tabet af sin datter og en frustration over Region Hovedstaden, og at datteren ikke nåede at få den hjælp, hun havde brug for, før det var for sent. Dog er hun overbevist om, at Josefine Lund Fristed nu har fået den fred, som hun ønskede.

- Jeg ved, at hun er et bedre sted nu, hvor hun ikke skal leve med den frygtelige sygdom. Jeg synes, at det er umådeligt svært at have mistet hende, men nu har hun fået fred, siger Helle Fristed med fast stemme.

Regionen vil ikke udtale sig

Hos Region Hovedstadens Psykiatri, hvor Josefine Lund Fristed var tilknyttet under sit sygdomsforløb, ønsker de ikke at kommentere den konkrete sag eller den kritik, som Helle Fristed retter mod dem.


De oplyser dog, at proceduren for behandling af selvmordstruede er fast, og at selvmordsrisikoen bliver nøje vurderet hos alle patienter. De pointerer, at faresignaler blandt andet kan være, at man før har forsøgt selvmord, valgt selvmordsmetode eller skrevet afskedsbreve. Alle er faresignaler, som var til stede hos Josefine Lund Fristed, men som der ikke blev reageret på.

Efter Josefine Lund Fristeds død satte Region Hovedstadens Psykiatri en intern undersøgelse af hele sagsforløbet i gang for at vurdere, om de havde lavet fejl i sagen. De ønsker dog ikke at fortælle, hvad konklusionen på undersøgelsen blev.

Bulimi

​- ​Ca. 30.000 danskere lider af spiseforstyrrelsen bulimi

- ​Kendetegnene ved bulimi er opkastninger, overspisningsperioder, slanke- og fastekure eller overdreven motion for at undgå at tage på

- ​Ofte er mennesker, der lider af bulimi, normalvægtige, hvorfor det kan være svært at se sygdommen med det blotte øje

- ​Sygdommen kan have mange fysiske følgevirkninger som bl.a. smerter i spiserør og mave, syreskader på tænder, nyreskader og kramper

- ​Helbredelsesprocenten for bulimi skønnes at være mellem 50-60%

Kilde: LMS og Sundhedsstyrelsen​

Sammen står vi stærkere​

​Med et medlemskab i Patientforeningen, arbejder vi for dig, og sikrer dig dine rettigheder, som patient i det danske sygehusvæsen.​

Jo flere vi er, der arbejder for samme sag, jo større er muligheden for at få ændret et system til at være til fordel for syge med patienten i centrum.

Patientforeningen

Hegelsvej 28,  2920 Charlottenlund - Telefon 60 13 00 12

  Send en e-mail