400 mio. dårlige undskyldninger
Godt 2.000 personer har de sidste 12 år modtaget erstatning, efter de har pådraget sig en infektion efter indlæggelse på danske sygehuse oplyser Berlingske Tidende d. 30. november 2008.
 
Velvidende at ca 100.000 patienter hvert år inficeres som direkte følge af dårlig rengøring og hygiejne på landets sygehuse, er det således en forsvindende lille del af de implicerede, der får tilkendt erstatning.
 
Det er ikke tilfredsstillende, mener Patientforeningen, der mener at de 400 mio. kroner, der er udbetalt, er en dårlig "undskyldning" og udtryk for manglende vilje til at gøre noget ved problematikken, der altså har stået på i adskillige år.
 
"Vi har tidligere fremsat forslag om, at der oprettes en smileyordning i stil med den, der gælder for restauranter, cafeer og fødevarevirksomheder i øvrigt. Forslaget blev senest støttet af Niels Høiby fra Rigshospitalet, der er professor i mikrobiologi", siger Villy O. Christensen, der er næstformand i Patientforeningen.
 
Patientforeninger ønsker at gå et skridt længere ved at lade de enkelte sygehuses rengøringsstandarder blive offentliggjort på Sundhed.dk, således enhver har mulighed for at fravælge de værste sygehuse under henvisning til loven om frit sygehusvalg.
 
"Det er på tide, at de ansvarlige politikere optræder ansvarligt og tager patienternes ve og vel alvorligt. Man lader sig jo ikke indlægge på et sygehus for at blive mere syg. Derfor er det tom luft når eksempelvis regionsrådsformand fra Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen, udtaler, at det er for dårligt - de har haft mere en tid nok til at gøre noget ved problemet. Vel er der tale om et plaster på såret, men mon ikke de fleste helst var foruden - jeg var", slutter Villy O. Christensen.
 
Villy O. Christensen
Næstformand i Patientforeningen
Tlf. 60 22 15 55
 
(Vis alle)

 

Patientforeningen
Medlemsfordele
Medlemsfordele
Patientforeningen  -  Ådalsparken 29  -  6710 Esbjerg V  -  Tlf. 60 13 00 12   -  mn@patientforeningen.dk