I en artikel på Altinget.dk kan man læse, at organisationen Danske Patienter fraråder at genindføre behandlingsgarantien, som pr. automatik atter træder i kraft d. 1. juli i år.

 

Sammen med lægeforeningen og eksperter peger de på, at især kronisk nyre- og lungesyge ikke kan vælge behandling på privathospital.

 

De har de da ganske ret i, men det der i artiklen kaldes en patientforening, hvilket det ikke er, har tilsyneladende ikke tilstrækkeligt overblik, når de ikke anerkender, at for hver gang en patient behandles på privathospital, frigives der ressourcer på de offentlige sygehuse.

 

Det står således klokkeklart, at foreningen viderefører den politik, som blev udstukket af den tidligere formand Torben Lund (S), selvom han forlod posten i slutningen af sidste år.

 

Det er derfor utroligt misvisende, når foreningen kalder sig for "Danske Patienter", som de tilsyneladende ikke tager hensyn til.

 

 

Artikel fra Altinget.dk:

 

Politikerne bør droppe at genindføre behandlingsgarantien på en måned for alle sygehusbehandlinger, hvilket ellers er planen 1. juli i år.

 

Det mener eksperter, Lægeforeningen og Danske Patienter, som peger på, at svage patientgrupper i form af ældre og kronisk nyre- og lungesyge ikke kan vælge et privathospital efter en måned, fordi privathospitalerne primært tilbyder planlagte og relativt enkle kirurgiske indgreb.

 

Danske Regioner lancerede forleden et udspil om at erstatte behandlingsgarantien på en måned. De peger på samme problemer som de førnævnte aktører. I udspillet foreslås derfor, at sygdomme alt efter deres alvor får en behandlingsfrist mellem 1 og 3 måneder.

 

Nås det ikke, kan patienterne så vælge mellem en række udvalgte privathospitaler.

 

Nej, lyder der fra regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti, der står fast på et genindføre behandlingsgarantien på en måned.

 

Patientforening advarer
En behandlingsgaranti for alle på en måned er en god ide, når der er penge og ressourcer nok. Vi vil naturligvis presse på for, at alle patienter kan behandles inden for tidsgrænser, der er optimale for den enkelte patient. Men med den udbredte personalemangel på hospitalerne, så vil en genindførelse betyde, at de svage patienter lades i stikken. Det er vurderingen fra Danske Patienter.

 

"Patienter med kroniske lunge- og nyreproblemer og andre langstrakte og komplicerede lidelser har ingen tilbud på privathospitaler. Dermed er det kun de "lette" patienter, som får en garanti. Og der vil ske en overførsel af ressourcer og personale fra de offentlige sygehuse til de private hospitaler," siger direktør i Danske Patienter Morten Freil. Han understreger at Danske Patienter ikke har noget imod private hospitaler, men at behandlingsgarantien kun hjælper en lille gruppe af patienter og dræner personale fra det offentlige.

 

"Vores ønske er dog, at de differentierede behandlingsfrister kan ændres, så en patient i tremåneders-kategorien kan flyttes til behandlingsgarantien på en måned. Det skal ske, hvis lægerne ud fra en samlet vurdering omkring patientens fysiske, psykiske og sociale tilstand  - for eksempel ved ekstra stærke smerter - vurderer, at hurtigere behandling er nødvendig," siger Morten Freil.

 

Lægeforening: Behandlingsgaranti er hul
Han gør dog opmærksom på, at målet på sigt er, at behandlingsgarantien igen skal være en måned, og der i fremtiden også skal være tidsfrister for udredninger af sygdomme, som der i dag er på behandlingen af sygdomme.

 

Lægeforeningen er helt enig i, at behandlingsgarantien rammer skævt.

 

"Den firkantede én månedsgaranti har været med til at skabe ulighed, og den har forudsat, at der var et behandlingstilbud til patienterne i det private. Men det er fortsat meget begrænset, hvad det private kan tilbyde. Derfor har det været en hul garanti, som vi ønsker afløst med noget, der er bedre," siger Yves Sales i en pressemeddelse.

 

Seniorprojektleder på Dansk Sundhedsinstitut Jakob Kjellberg vurderer også, at én månedsgarantien primært er til gavn for patienter med mindre alvorlige lidelser og til skade for de svage patientgrupper, der ikke er akutte. Han tror dog, politikerne tager fejl, hvis de frygter, at danskerne bliver rasende, hvis man lavede en differentieret behandlingsgaranti.

 

"Folk bryder sig ikke om usikkerheden. Om tidsfristen er en eller tre måneder, tror jeg er mindre vigtigt. Også med tre måneders frist vil folk kunne planlægge ferie og have vished for, at de kommer i behandling, siger Jakob Kjellberg.

 

Ekspert: Differentieret behandlingsfrist kan øge ventetiden
Professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen siger i dagens interview i Altinget, at han vurderer behandlingsgarantien på en måned som for kort, fordi presset på sygehusene bliver for hårdt.

 

"Men så kan jeg ikke forstå, at hvorfor regionerne ikke blot foreslår, at man går tilbage til to måneders garanti, som man havde før," siger Kjeld Møller Pedersen.

 

I interviewet lufter han også en anelse om, at regionerne i tilfælde af en differentieret behandlingsgaranti på mellem én og tre måneder vil lægge størsteparten af behandlingstyperne på tre måneder og på den måde forøge patienternes gennemsnitlige ventetid.