Det er korrekt, at offentlige sygehuse udfører forskning, men det er ikke Danske Regioner, der finansierer det. Sandheden er, det er kun til PhD stipendiater og professorater, der er knytter et forskningskrav. Disse bliver typisk betalt af universiteterne eller forskningsbevillinger fra forskellige fonde.
I 2007 blev der brugt 735 mio. eksterne midler og 35 mio. kroner fra lokale puljer, hvoraf Region Hovedstaden tegner sig for ca. halvdelen. Bent Hansen vil sikkert gerne tages til indtægt for de 735 mio. kroner, men det er penge, lægerne selv har skaffet. Lønningerne til de videnskabelige stillinger bliver betalt af universiteterne eller finansieret af eksterne partnere.
Når Bent Hansen så samtidig påstår, at privathospitalerne ikke deltager i forskning, er det endvidere en halvkvædet vise, idet flere private aktører i behandlingssystemet deltager i grundforskning, uddannelse og produktudvikling, som de offentlige sygehuse modtager betaling for i form af bloktilskud, mens privathospitalerne ikke får én eneste krone.