Heksejagten fortsætter

En 35-årig kvinde døde af hjertestop sidste år under indlæggelse på et privathospital, hvilket efterfølgende har ført til kritik af hospitalets journalføring og embedslægens manglende vilje til at føre en tilsynssag.

 

Uden at tage stilling til eventuelt skyldsspørgsmål i det konkrete tilfælde skal Patientforeningen naturligvis beklage det dybt tragiske dødsfald, der efter alt at dømme kunne have været undgået.

 

Interessant er det dog, at ideologiske modstandere af privathospitaler nærmest snubler over hinanden for at kræve dette ”uvæsen” lukket på baggrund af et enkeltstående tilfælde. Hvor var de samme kritikere henne, da gentagne eksempler på manglende journalføring på Sydvestjysk Sygehus’ fødeafdeling? Fødselslægen blev overført til andet arbejde, da det kom for dagens lys, at flere børn blev født med hjerneskade.

 

En sygeplejerske på Næstved Sygehus gav en fødende mor for stor dosis morfin – resultat: mor og barn døde!

 

Ingen har krævet de to sygehuse lukket, men på den anden side er de jo også offentligt ejet og dermed fredet i klasse et.

 

Ovenstående er blot eksempler taget ud af en endeløs række, hvor fejl kategoriseres som ”utilsigtede hændelser”, hvis omfang tager himmelflugt.

 

I Patientforeningen har vi længe kæmpet for at få patientsikkerheden i højsædet på ALLE behandlingssteder – uanset ejerskab. Derfor må vi kraftigt opfordre til at tage den ideologiske klaphat af og gøre noget ved den generelle problemstilling

For yderligere oplysninger kontakt venligst Villy O. Christensen på tlf. 60 13 00 12
 
(Vis alle)

Indkaldelse til generalforsamling d. 2. juni kl. 11:00 [ LÆS MERE HER ]

Patientforeningen
Medlemsfordele
Medlemsfordele
Patientforeningen  -  Mølleparken 258  -  7190 Billund  -  Tlf. 60 13 00 12  -  eb@patientforeningen.dk