Hvornår falder behandlingsmuren?

For 20 år siden faldt den forkætrede mur mellem Øst- og Vestberlin, men hvornår falder muren, der afskærer patienter fra at søge rettidig og relevant behandling?

Betonmuren, der delte øst og vest, var et grimt og grumt levn fra en kold tid, ganske som tilfældet er med den politisk ideologiske mur, der afholder patienter fra at søge behandling på tværs af ejerskabsmæssige og geografiske grænser.

I 1997 faldt den første dom ved EF-domstolen, der begyndte at slå revner i behandlingsmuren, da en EU-borger anlagde sag ved domstolen for at få refunderet udgiften til behandling på et hospital i et andet medlemsland, sådan som reglerne om fri bevægelse af arbejdskraft og serviceydelser foreskriver.

2001 blev året, hvor muren blev angrebet af den nytiltrådte borgerlige regering, som med indførelsen af det udvidede frie sygehusvalg, rystede selv de mest garvede grænsevagter bag pigtråden, idet patienterne nu fik mulighed for at søge behandling på et privathospital, såfremt ventetiden i det offentlige system oversteg 2 måneder.

Overvagtmesteren for muren fik givetvis morgenkrydderen galt i halsen en tidlig morgen i 2006, da det gik op for ham, at daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen havde held til at finde flertal for en nedsættelse af ventetidsgarantien til kun at være én måned, hvilket trådte i kraft d. 1. januar 2007 – muren stod nu for alvor for fald.

På trods af diverse frontalangreb med efterfølgende revner i murværket, står muren der altså endnu som et monument for en hedengangen tid, hvor planøkonomi og politisk ideologi fortsat afskærer patienterne fra omverdenen. Muren er dog blevet renoveret på en sådan måde, at det ikke som sådan er selve behandlingen, den forhindrer, men derimod det der kommer forud – nemlig forundersøgelsen.

Den røde mur står nu atter mål for et frontalangreb fra den blå blok, som nu ønsker at indføre en max. ventetid på forundersøgelse på en måned, som tilfældet er for behandling.