Kom så med de tal
Før, under og umiddelbart efter sidste års konflikt på sundhedsområdet vi daglige meldinger om den eksplosive stigning af patienter på ventelister til en given behandling - helt op mod 400.000, som tidligere omtalt her på siden.
Konflikten og ventelisterne medførte som bekendt suspendering af det udvidede frie sygehusvalg - i daglig tale "ventetidsgarantien". Dermed var patienters ret til frit at kunne vælge mellem offentlig eller privat behandlingssted til stor glæde for Danske Regioner, på hvem loven længe har været en torn i øjet.
Blækket var dårligt nået at tørre på den officielle suspendering, der blev underskrevet d. 7. november 2008. Fra den dato var det også pludselig slut med at få oplyst, hvor mange der stod på venteliste! Hvorfor - fristes man til at spørge?
Er sandheden den, at omfanget af patienter kun offentliggøres i takt med, hvornår det kan udnyttes i et politisk spil?
Det kan umiddelbart godt se sådan ud mener Patientforeningen:
"På danske Regioners side offentliggøres med stolthed Udviklingen i børne- og ungdomspsykiatrien, der viser et fald i antallet af unge på venteliste. Her anvender man en nøje dokumenteret positiv udvikling for at få en længe ventet succeshistorie", siger Patientforeningens næstformand Villy O. Christensen.
Næstformanden har skriftligt henvendt sig til både Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner for at få oplyst de øjeblikkelige tal, der viser, hvor mange syge der venter på behandling.
"Fra begge instanser lyder det, at den slags opgørelser har man ikke. De henviser til venteinfo.dk, men det er jo kun de fremadrettede ventetider, man kan se der - og det kan vi ikke bruge til ret meget i vurderingen af patientpuklens omfang. Det må være et krav - ikke kun fra os - men fra hele befolkningen, at kende sandheden", slutter Villy O. Christensen.
Patientforeningen, der altså kræver tal på bordet, har via Anders Samuelsen, Liberal Alliance, rejst et såkaldt § 20 spørgsmål til sundhedsminister, Jakob Aksel Nielsen, hvor han bedes oplyse de aktuelle tal, men har endnu ikke fået svar.
Kontakt:
Villy O. Christensen
Næstformand i Patientforeningen
Telefon 60 22 15 55