Kortere ventetid på behandling men ikke på diagnose

Det er naturligvis meget godt at tal fra Sundhedsstyrelsen konkluderer, at patienter i gennemsnit "kun" venter 67 dage på en operation, mens den for blot et år siden var på 80 dage, men hvad med ventetiden på at få en diagnose, der giver ret til behandling?

Det er ifølge Patientforeningen naturligvis glædeligt, at patienter skal vente kortere tid på behandling, men hvilken gavn gør det, hvis der forud er gået månedsvis på at få stillet en diagnose? spørger formand Villy O. Christensen.

”Hver eneste dag modtager vi henvendelser fra fortvivlede mennesker, der må vente i månedsvis på at komme til forundersøgelse og få stillet en diagnose, der eksempelvis kan give ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis det offentlige sygehusvæsen ikke kan tilbyde behandling inden for en måned efter, behandlingskrævende sygdom er konstateret”, siger Villy O. Christensen.

Han undrer sig endvidere over, at patienter i vid udstrækning ikke oplyses om deres ret til også at kunne gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg ved diagnostiske undersøgelser.

”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udgivet en pjece om borgeres ret til pr. 1. januar 2010 også at kunne vælge at lade visse diagnostiske undersøgelser foregå på et privathospital eller en privatklinik. Men vi har erfaret, at der ikke informeres om denne mulighed, hvilket er rystende mens syge fastholdes i et jerngreb på en venteliste, der i værste fald forværrer deres sygdom eller lidelse”, siger Villy O. Christensen.

Patientforeningen er dybt foruroliget over det, der opfattes som talfifleri, når man med den ene hånd skærer af ventetiden på behandling, mens man med den anden udsender indkaldelser til eksempelvis scanninger et år eller flere ude i fremtiden.