Som om det i forvejen på ingen måde er nogen dans på roser at være syg, så bliver det nærmest som at klatre i en kaktus, når noget går galt under behandlingen, og man efterfølgende ønsker at klage.

 

Patienter der klager oplever ofte et bureaukratisk og langsommeligt system, hvor det alt for ofte er umuligt at få medhold, selvom der påviseligt er sket fejl. I den lange række af eksempler skriver Berlingske Tidende i dag om Pia Haas der ikke får udbetalt erstatning for svie og smerte, på trods af en glemt 23 cm. lang pincet i hendes mave - begrundelse: Det er under bagatelgrænsen på 10.000 kroner!

 

Mindst 200 patienter vil i år få nøjagtig samme besked som Pia Haas, skriver Berlingske Tidende i artiklen "Patienter snydes for erstatning".  

 

Værst ser det dog ud for pårørende til børn og ældre, der på tragisk vis er afgået ved døden som følge af fejl begået i behandlingssystemet. Der tilkendes kun erstatning i yderst sjældne tilfælde, selvom der påvist fejl, svigt eller mangler i forbindelse med behandling - eller mangel på samme.

 

Jeg har tidligere berettet om "Hverdagens helte", hvor systemet svigtede og kun tilkender eksempelvis 16-årige Dennis' mor og 11 mdr. gamle Christians forældre en erstatning, der dækker begravelsesomkostningerne, som på ingen måde kan erstatte afsavnet, som systemet er skyld i.

 

Velvidende at en pose penge på ingen måde kan lindre smerten og sorgen ved at miste et barn efter manglende behandling, som tilfældet er i de to førnævnte sager, så må moralen være:

 

Når systemet er skyld i, at børn er døde, så må de selvsamme kasser bløde - ellers tager systemet og dets ansatte ikke ved lære!