Læger må - patienter må ikke
I et helt igennem sympatisk netværk deltager også danske læger i "Læger uden grænser", og rykker således ud til alverdens brændpunkter og hjælper mennesker med akut behov for lægehjælp.
Helt anderledes ser det derimod for kræftsyge danskere, der møder stor lægefaglig modstand, hvis de blot ytrer tanken om at søge behandling i udlandet. "Patienter uden grænser" er således helt utænkeligt i lægekredse.
Der er ved at brede sig en holdning blandt befolkningen om, at danske læger er ufølsomme og har en "vi alene vide" attitude, hvilket blev bekræftet i en direkte debat på DR P1 mandag morgen, mellem Patientforeningens næstformand Villy O. Christensen og overlæge ved onkologisk afdeling på Herlev Hospital, Anders Krarup-Hansen
Debatten omhandlede en stigende tendens til at kræftsyge danskere, som er opgivet af det danske behandlingssystem, søger behandling og håb om helbredelse i udlandet.
Med næsten vanlig arrogance blev denne mulighed pure afvist af overlægen der, som repræsentant for den danske lægestand, fremhævede at de behandlingsformer, der tilbydes i eksempelvis Kina, beror på udokumenterede resultater og således ikke har noget videnskabeligt belæg for effekt - andet end økonomisk ruin for patienten.
På brystkræftområdet indledes et nyt projekt i Danmark, hvor netop kinesiske forskere skal samarbejde med danske kolleger om at udvikle nye behandlingsformer - danskere skal altså lære af kineserne, som samtidig beskyldes for kvaksalveri.
Fakta er dog, at det vil fremstå som udokumenterede resultater i en rum tid endnu, da netop lægerne herhjemme end ikke vil undersøge de patienter, der har søgt behandling i udlandet for at få fastslået, hvorvidt der er tale om reel helbredelse eller ikke.
Villy O. Christensen påpeger i den sammenhæng, at lægerne fokuserer alt for meget på Kina og fremhæver sprogproblemer, utryghed og økonomi uden hensyntagen til den enkelte patient, der nægter at dø. Der er mange eksempler på patienter, der tager til Tyskland, hvor mange gennem mange år har anvendt behandlingsformer, som er godkendt af de tyske myndigheder, men heller ikke det vil danske læge anvende endsige henvise til - selvom der er veldokumenterede resultater for behandlingens effekt.
Er de danske læger virkelig dygtigere end udenlandske kolleger, der har en langt større patientmasse at bero deres forskning og resultater på?
Hvorfor må læger behandle på tværs af grænser, mens patienter jf. selvsamme læger ikke må søge behandling på tværs af grænser?
Villy O. Christensen
Næstformand i Patientforeningen
Telefon 60 22 15 55
Patientforeningen - Mølleparken 258 - 7190 Billund - Tlf. 60 13 00 12 - eb@patientforeningen.dk