Patientforeningen forbereder kollektiv sagsanlæg ved EF-domstolen
De seneste dages eksempler på patienter der ikke kan få deres udgifter til behandling i et andet EU-land refunderet får nu Patientforeningen til at udvide et kommende sagsanlæg ved EF-domstolen mod en af de danske regioner, til et kollektivt sagsanlæg mod samtlige fem regioner.
 
"Vi har allerede nu adskillige patienter fra hele landet, der har henvendt sig med enslydende afvisninger fra regionerne", siger foreningens formand Villy O. Christensen.
 
Ifølge Patientforeningen er der to usaglige begrundelser for samtlige afslag:
 
1) Der er ikke givet forhåndsgodkendelse før behandling i et andet EU-land påbegyndes.
 
2) Der er tale om eksperimentel behandling, som ikke kan dækkes.
 
"Begge disse afslag er i direkte modstrid med flere domme, der allerede er afsagt ved EF-domstolen i perioden 1997-2007. Der ER fri patientmobilitet indenfor EU, derfor anlægger vi nu en kollektiv sag, hvor patienter fra hele landet kan få prøvet deres sag ved en domstol, der har langt højere autoritet end Danske Regioner", siger Villy O. Christensen.
 
Patientforeningen ser med fortrøstning frem til at få afprøvet danske patienters retsstilling i EU, som tilfældet er med patienter fra andre EU-lande, der har fået medhold.
 
"Det klæder derfor ikke formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), når han i TV2 Nyhederne onsdag aften kl. 22:00 forsøger at forplumre debatten ved at bringe Kina på banen. Her snakker vi altså primært om et land så tæt på som Tyskland, der kan helbrede kræftpatienter, som er opgivet i Danmark", slutter Villy O. Christensen.
 
Patientforeningen mener, at Bent Hansen forsøger at sætte en kinesisk mur i vejen for patienternes ret til behandling i et andet EU-land, hvorfor man altså ønsker sagen prøvet ved EF-domstolen.

For yderligere kommentarer kontakt venligst Patientforeningens formand, Villy O. Christensen, på telefon 60 13 00 12 eller via e-mail voc@patientforeningen.dk

 

 
(Vis alle)

Indkaldelse til generalforsamling d. 2. juni kl. 11:00 [ LÆS MERE HER ]

Patientforeningen
Medlemsfordele
Medlemsfordele
Patientforeningen  -  Mølleparken 258  -  7190 Billund  -  Tlf. 60 13 00 12  -  eb@patientforeningen.dk