Røgslør over dødsfald på små sygehuse

Region forsøger at lægge røgslør ud over det faktum, at det er livsfarligt at være indlagt på landets små sygehuse.

 

Nyhedsbrevet 3F har sammen med analysefirmaet Kaas og Mulvad lavet en undersøgelse, der med al tydelighed slår fast at flere patienter end forventet døde under indlæggelse på de små sygehuse rundt om i landet. Eksempelvis i Region Sjælland døde 1.079 patienter mere end forventet, hvilket sundhedsfaglig chef i Region Sjælland Preben Cramon forklarer således:

 

”Vi er et udkantsområde, hvor befolkningen er der sygeste på landsplan. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har vi flere overvægtige, rygere, alkoholikere og sukkersyge patienter i forhold til landsgennemsnittet”

 

Den forklaring køber Patientforeningens formand Villy O. Christensen imidlertid ikke:

”Jeg kan for nuværende ikke vurdere om den sundhedsfaglige chefs henvisning til forholdstal holder vand, men hvis det er tilfældet, så er det da udslag af al for dårlig forebyggende indsats overfor de nævnte udsatte grupper”, siger Villy O. Christensen.

 

Patientforeningens reaktion støttes af rapporten som Nyhedsbrevet 3F har offentliggjort:

 

”Mangelfuld ekspertise, arbejdskraft og forebyggende indsats mod livsstilssygdomme har skabt voldsomme stigninger i antallet af patienter, der dør, når de er indlagt”, hedder det bl.a i konklusionen

 

Villy O. Christensen mener derfor, at regionen gradbøjer rapporten for dermed at lægge røgslør ud over et kendt faktum, at mange patienter pådrager sig alvorlige infektioner med døden til følge under indlæggelse på sygehusene:

 

”Der har været flere afsløringer af dårlig hygiejne og mangelfuld rengøring på sygehusene, som er en stor medvirkende årsag til infektioner, der efterfølgende må behandles med antibiotika. Dagens Medicin skriver i dag, at i to ud af tre tilfælde vælger lægerne den forkerte antibiotika, som altså er med til at øge dødeligheden blandt patienterne”, siger Villy O. Christensen.

 

Artiklen, formanden for Patientforeningen henviser til i Dagens Medicin, omhandler Hvidovre Hospital, der netop har besluttet at investere i et nyt computerprogram ”Treat”, der med 86 procent sikkerhed kan fortælle nøjagtig, hvilken type antibiotika en patient skal have – altså godt 50 procent bedre end lægerne – derved regner Hvidovre med at kunne forhindre 100 dødsfald årligt.

 

”Tænk engang hvis den beskedne investering på ca. 750.000 blev foretaget på alle landets sygehuse, så ville man have opnået målet i Operation Life, hvor man ønskede at holde 3.000 flere patienter i live under indlæggelse”, slutter Villy O. Christensen.

 

Operation Life blev i 2006 søsat af Trygfonden og regionerne med det ophøjede mål at redde yderligere 3.000 patienters liv i perioden april 2007 til oktober 2008. Resultatet var ved udgangen 2008, ifølge Operation Life, at man havde reddet 1.510 ekstra patienter fra at afgå ved døden under indlæggelse – altså kun halvdelen af målet.


For yderligere kommentarer kontakt venligst Patientforeningens formand Villy O. Christensen på telefon 60 13 00 12
 
(Vis alle)

Indkaldelse til generalforsamling d. 2. juni kl. 11:00 [ LÆS MERE HER ]

Patientforeningen
Medlemsfordele
Medlemsfordele
Patientforeningen  -  Mølleparken 258  -  7190 Billund  -  Tlf. 60 13 00 12  -  eb@patientforeningen.dk