Sundhedsministeren bør komme ud af busken
Det mener Patientforeningen, der med stor undren har set Jakob Axel Nielsen i TV2s morgennyheder blive citeret for, at han vender tilbage med en revideret udgave af det udvidede frie sygehusvalg.
 
"Det står jo i direkte modsætning til hans egne udmeldinger, da loven sidste år blev suspenderet frem til 1. juli 2009, hvor den automatisk skal træde i kraft", påpeger Patientforeningens næstformand Villy O. Christensen.
 
Udtalelsen fra Jakob Axel Nielsen kommer efter kritik i flere medier mod lønninger til læger på privathospitaler, som angiveligt er alt for høje, og dermed gør offentligt betalte behandlinger på privathospital alt for dyre.
 
"Jeg skal ikke tage stilling til lønninger eller afregningstakster, men påpege at også statsministeren klokkeklart har udmeldt, at behandlingsgarantien, som vi kender den, vender tilbage til juli. Det må derfor være et rimeligt krav, at få sundhedsministeren til klart at melde ud, hvad han mener med en revideret udgave af det udvidede frie sygehusvalg?", slutter Villy O. Christensen.
 
Kontakt:
Villy O. Christensen
Næstformand i Patientforeningen
Telefon 60 22 15 55
 
(Vis alle)

Indkaldelse til generalforsamling d. 2. juni kl. 11:00 [ LÆS MERE HER ]

Patientforeningen
Medlemsfordele
Medlemsfordele
Patientforeningen  -  Mølleparken 258  -  7190 Billund  -  Tlf. 60 13 00 12  -  eb@patientforeningen.dk