Sygehuse på deltid

Sygehusene landet over skal spare godt af 700 mio. kroner samtidig med, at regioner og sygehusledelserne efterlyser flere hoveder, hænder og penge i sundhedsvæsnet for at kunne sikre befolkningen rettidig adgang til relevant behandling.

Der er ingen tvivl om, at øget tilgang af sundhedspersonale vil være en kæmpefordel for det offentlige sygehusvæsen, men det er til gengæld utrolig naivt at tro, at det er løsningen på alle problemer i sær på kort sigt. At uddanne flere læger tager tid – og netop tid er det eneste, patienter på nuværende ventelister har mindst af.

Alt imens patienterne venter på behandling i et system, der gang på gang udstiller egen utilstrækkelighed, beskæres eller fjernes brugen af eksterne vikarer på de offentlige sygehuse for derigennem at få økonomien til at hænge sammen.

Eksempelvis forventer Sygehus Vendsyssel at komme ud af 2009 med et underskud, hvilket har medført, at man i lighed med andre sygehuse stopper for brugen af eksterne vikarer. Forbuddet mod vikarer gælder alle faggrupper undtaget lægerne, skriver Nordjyske Stiftstidende i en artikel d. 3. oktober, hvor det også fremgår, at 60 pct. af de ansatte er på deltid.

At et sygehus med over halvdelen af personalet ansat på deltid kommer ud af året med et underskud, kan vel ikke overraske nogen. Man udnytter slet og ret ikke eksisterende ressourcer optimalt, hvilket medfører manglende indtægter i form af de såkaldte DRG-takser (den betaling et sygehus modtager for en given behandling).

Hvis man i den daglige planlægning af struktur og planlægning i højere grad inddrager personalet, vil det medføre større tilfredshed i jobbet og animere flere til at opnormere deres ansættelsesforhold til heltid, viser erfaringer fra udlandet.

Det er ikke sundhedspersonalet, der er skyld i de kaotiske og mangelfulde forhold på offentlige sygehuse, men derimod en utidssvarende sygehusstruktur med gammeldags topstyring, hvor øverste myndighed er regionerne, der ikke er eget ansvar bevidst.

De (u)ansvarlige politikere vil have flere penge til prestigemæssigt byggeri, som på ingen måde tilgodeser nuværende patienters behov. Det er på tide, at man vågner op af dvalen og skifter til arbejdstøj, hvis den negative udvikling skal vendes – til glæde og gavn for syge og samfundsøkonomi!