Boliger for ældre er forskellige i kvalitet og rammer. Allerede ved hoveddøren mærker man forskellen. Nogle steder – f.eks. plejeboliger i Fredericia Kommune - får de pårørende en kodenøgle, så de kan lukke sig ind og ud. På alle tider af døgnet kan de pårørende komme, hvis de kommer forbi, eller hvis der bliver ringet for at få lidt hjælp eller lidt samvær. Andre steder, som plejecentre i f.eks. Roskilde Kommune, møder man en låst dør i dele af døgnet. Pårørende kan komme, ringe på; men ind kommer man ikke altid, for der kan være travlt hos den del af personalet, som må lukke op. Godt at de tyve minutter et medlem måtte vente forgæves udenfor ikke skete i frost og kulde. Resultatet, da der blev ringet andet gav var, at nu var det sandelig for sent, så den pårørende måtte udsætte besøget til næste dag. For Patientforeningen er det afgørende, at pårørende kan komme og gå, når det passer i deres og de ældres program. Vi har ikke bruge for dørmænd og-kvinder her.
Respekt for privatlivet
Når man flytter til plejehjem, plejecenter eller en beskyttet bolig, så gælder menneskerettighederne stadig. Tårnby Kommune fik for eksempel en påmindelse fra Folketingets Ombudsmand om respekt for menneskerettighederne. Det hedder i konventionen:
”Artikel 8
Ret til respekt for privatliv og familieliv
1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det
sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den
nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge
uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres
ret og frihed.”
En præcis beskrivelse af rettighederne og de alvorlige forhold som skal til for at tilsidesætte dem. Landets sikkerhed bliver næppe truet, hvis de pårørende i Roskilde ubesværet kan besøge deres ældre.
Det er meget tvivlsom, om kommunen kan indføre generelle besøgsrestriktioner i form af besøgstider for pårørende. At gennemføre det af hensyn til personalet er ikke lovligt. Har man selv været indlagt i længere tid på et sygehus, så véd man, hvor dejligt det er at få besøg.
Ældreboliger er forskellige fra det, man kender på et hospital. Borgeren betaler husleje, borgeren kan låse sin dør og selv bestemme, om man vil være med i kollektive ordninger. Det er et privat hjem.
Staten kommer sjældent med ud- og indgangsforbud i Danmark. Der skal ikke være sådanne forbud hos vore ældre. Øget isolation og ensomhed er ikke det, der er behov for. Vel skal der være nattero og tid til en middagslur; men at forbyde pårørende adgang på visse tidspunkter er forkert.
Patientforeningen oplever steder med stor involvering af de pårørende, og vi oplever steder, hvor man med klart signalere, at de skal holde sig væk. Det er meget lederne, der sætter dagsordenen. God ledelse og en god kultur får etableret et godt samarbejde mellem personale, beboere og pårørende. Det er vejen frem. De pårørende kan give så meget til de ældre, og mange gange kan de give så meget mere tid, end vagtskemaerne og de faste pligter tillader selv det bedste personale. Odense Kommunes planer om en egentlige pårørende-politik hilser Patientforeningen velkommen. Godt samarbejde mellem personalet, de ældre og de pårørende er der en god fremtid i.
Af mag. art., direktør Niels Jørgen Langkilde,
Fhv. formand for Patientforeningen