Af Mag. art. Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF, Forskningskoordinator, Patientforeningen
Patientforeningens virke bygger på og støtter sig til videnskaben. Vi er altså evidensbaserede.
Vi ønsker ikke at lægge navn til alverdens kvaksalvere og tvivlsomme produkter og behandlinger – og dem er der rigtig mange af. Det, der med offentlig støtte, tilbydes landets patienter skal være i orden og leve op til de høje – og dermed også omkostningstunge – krav til behandling. Det gælder, hvad enten vi taler medicin, operationer eller anden form for behandling.
Nu véd vi imidlertid godt i Patientforeningen, at selv om lægevidenskaben har produceret enorme mængder viden, så er vi kun på et beskedent stade, når man ser det med patienternes øjne. Ellers havde vi ikke så mange kræfttilfælde, så mange stressede, så mange med psykiske problemer, så mange overvægtige og så mange med kroniske smerter.
Der er en voldsomt stort behov for at hjælpe landets syge. Selv om landets officielle sundhedssystem også behandler hundredtusinder hvert år, så er der stadig alt for lange ventelister, og alt for mange patienter som må søge andre steder for at blive hjulpet. Enkelte patienter får beskeden: ”Vi har ikke mere at tilbyde Dem”, andre føler, at den tilbudte hjælp ikke hjælper. Har man eller ens pårørende tid, energi og kroner på lommen, så begiver man sig ud på det milliardstore marked for sundhed. Er der noget man vil købe, når man er syg, så er det sundhed. Man bliver let at overtale til at prøve nye midler og nye behandlinger, når sygdomme og smerterne fylder meget.
Patientens frie valg værner vi om. Valget skal selvfølgelig gøres rimeligt sikkert ved at alle skadelige produkter forbydes, og at markedsføringsreglerne ikke fupper folk til at tro, at et middel kan mere, end det rent faktisk kan. Ligeledes kræver det myndigheder, som fjerner skadelige og ulovlige midler fra markedet.
Det var de fine principper, og det er virkeligheden. De støder også her sammen. Man kan som smerteforsker Jonathan Vela i Information den 13. august sætte sig op på den meget høje hest – næsten en af den slags uden jordforbindelse – og kritisere vor sundhedsminister Ellen Trane for at spille ”hasard med folk sundhed” og kun gå ”efter de nemme stemmer og forretningsmuligheder”. Konsekvensen af synspunktet er, at man forlanger, at de syge skal vente til et stort antal firmaer – måske – har investeret milliarder i – måske vellykket - udvikling af mediciner på baggrund af en eller flere af de mange olier i cannabisplanten.
I Patientforeningen har vi bestemt sympati for Jonathan Velas videnskabelige tilgang, men den rækker ikke til at hjælpe tusindvis af syge danskere, der har problemet her og nu. De bruger i dag mere eller mindre lovlige og hensigtsmæssige midler og behandlinger for at få dæmpet smerter. Det har Jonathan Vela givetvis dybere indsigt i end os i Patientforeningen. Vi har i Patientforeningen dyb medfølelse med disse patienter, men vi har også respekt for dem, der søger at hjælpe patienterne, herunder ministeren og et bredt flertal i Folketinget, der skaber de lovlige rammer for det landbrug, de gartnerier og de virksomheder, som benytter rammerne til at producere noget, som måske kan hjælpe mange syge mennesker.
Cannabislovgivningen er et kompromis, som er acceptabelt. Men det ville da klæde Folketinget, hvis man også satte mere forskning i gang på området, for som lægeplante er cannabisplanten på ingen måder ny. Og der er en række undersøgelser, som tyder på en rimelig virkning af flere olier alene eller i forening. Vi ønsker bestemt i Patientforeningen, at der bliver forsket i dette. Det klares ikke på et par uger – det tager lang tid, og det koster voldsomme summer. Indtil da må vi udvide vor viden med den beskedne, men dog brugbare forsøgsordning.
Pesticider i cannabis-dyrkning?
Alt er ikke rosenrødt i forløbet, og senest har vi fået et lovforslag i høring, der foreslår, at man tillader dyrkning af hamp med brug af pesticider. Det mener Patientforeningen er et fejlskud. Danske landmænd har ikke problemer med pesticidfri dyrkning, så hvorfor indføre det? Det vil betyde, at man på den måde stiller lavere krav til medicinske produkter i Danmark end til fødevarer. Det kan vi ikke være med til i Patientforeningen. Det vil være for revolutionært.
Når man skal evaluere forsøgsordningen, så vil pesticidrestforurenet cannabis være en ekstra usikkerhed, en ekstra og svært håndterbar variabel, som der skal tages hensyn til. Skal der kunne laves erfaringsopsamlinger, så må vi stræbe efter, at de anvendte produkter er så rene som overhovedet muligt. Det skylder vi patienterne og landets omdømme som et førende land med hensyn til medicinproduktion.