Menneskelig værdi og værdighed er ganske meget værd i nogles øjne – andre regner ikke menneskelivet for særlig meget, eller de opfører sig som om, at menneskeliv ikke betyder noget. Som bidrag til denne diskussion har økonomer sat nye tal på værdien af et menneskeliv og værdien af et ekstra leveår.
Det Miljøøkonomiske Råd er kommet med et diskussionsoplæg, der bl.a. omtaler værdien af et menneskeliv. Værdien sådan rent statistisk.
Denne værdi bruges i mange af sammenhænge for at regne ud, om noget er lønsomt, eller det ikke er det. Tag for eksempel en vej, hvor der sker mange uheld. At ændre denne til noget mere trafiksikkert bliver mere lønsomt, når et menneskeliv vurderes højt, for så er der mange flere penge at spare, hvis man undgår eller nedbringer antallet af ulykker.
Eller tænk for dem, der regner på værdien af højere afgifter på sundhedsskadelige produkter. Hvis et menneskeliv er mere værdifuldt, så vil vundne leveår tælle godt med i regnskabet, når afgiften skal fastsættes.
Indtil den 1. marts 2016, hvor diskussionsoplægget blev offentliggjort, var værdien af en dansker sat til 17 mio. kr. Det viser sig at være relativt lavt, når vi sammenligner os internationalt. At tallet er betydeligt for lavt, finder økonomerne ud af ved at se på den gennemsnitlige livsindkomst og tillægge en værdi af fritiden. Alene dette giver en værdi på 18 mio. kr.
OECD har tidligere analyseret sig frem til et noget højere tal for sammenlignelige borgere i andre højindkomstlande. Skulle de samme analyser anvendes på danskerne, så ville vi hver især være mellem 38 og 45 mio. kr. værd. Men de danske økonomer er dog forsigtige folk, så de er landet på 31 mio. kr. Men det er stadigvæk 14 mio. kr. mere end i februar, hvor vi ”kun” var 17 mio. kr værd.
Patientforeningen skal ikke kloge sig på om det tal er rigtigt. Vi har den grundlæggende opfattelse, at alle borgere er rigtig meget værd, og de er værd at hjælpe gennem ulykker og sygdomme. Vi husker også, at det er billigere at forebygge end at helbrede.
Vi kan se, at mange diskussioner må blive påvirket af denne værdistigning. Tag for eksempel diskussionen om medicinpriser. Mange vil gerne holde ”ny, dyr medicin” væk fra patienterne. Dem, der har den holdning, vil nu få endnu mere besvær med deres regnestykker. Lønsomheden ved at gøre folk raske vil være meget betydelig. De gode økonomer har selvfølgelig også udregnet et årstal for os. De har beregnet værdien af et ekstra leveår til 1,3 mio. kr. mod tidligere ca. 1 mio. kr. (alt i 2015-priser vel at mærke).
Kære medborgere. Sådanne tal er mærkelige for os andre at arbejde med. Men tænk en gang, hvis du i dit hjem havde et billede til en værdi af 31 mio. kr. Ville du så passe godt på det? Jeg gætter, at de fleste ville svare ja. Pas derfor godt på hinanden. Du har måske en ægtefælle et eller flere børn eller en god nabo. Husk de er alle meget værd og meget mere end disse tal. Så pas godt på hinanden og hjælp hinanden, hvis sygdommen rammer – det er meget store værdier, vi taler om.
Af Niels Jørgen Langkilde, fhv MF
Landssekretær,
Patientforeningen
Vestergade 67, 5560 Aarup