Medwatch oplyser den 5. oktober, at der er kommet flere apotekerfilialer. Det vurderes, at den nye apotekerlov er årsagen til dette.
-Patientforeningen hilser den øgede konkurrence velkommen, siger formanden Niels Jørgen Langkilde. Det er i forbrugernes interesse, at der er mange steder, hvor man kan gøre indkøb og afhente receptpligtig medicin, for det betyder bedre service, når forbrugerne altid kan vælge den bedste.
Nyt selskab mangler patienter
Patientforeningen siger velkommen til et nyt selskab, der vil kæmpe for den nysgerrige samtale med patienten.
Dagens Medicin kan den 6. oktober fortælle, at der den 5. oktober blev stiftet et nyt selskab, der tager udgangspunkt i solid viden om at god kommunikation med patienterne er uhyre væsentlig og medvirkende til et bedre behandlingsresultat.
Sygeplejerske, forskningsleder og professor Jette Ammentorp blev valgt som den første formand. I 2011 var hun initiativtager til etableringen af et netværk for kommunikation i sundhedsvæsenet.
Sammen med Marianne Lau, overlæge i psykiatri ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård, har Jette Ammentorp stiftet selskabet.
Jette Ammentorp refereres i Dagens Medicin for, at der efterhånden er forsket meget i, at patientcentreret kommunikation har en positiv helbredseffekt og giver mere tilfredse patienter.
Patientforeningen deler til fulde disse erfaringer.
Medlemmerne af bestyrelsen i Selskabet for Kommunikation i Sundhedsvæsenet er:
Jette Ammentorp, forskningsleder og professor ved enhed for sundhedstjenesteforskning, Sygehus Lillebælt. Uddannet sygeplejerske.
Juliane Dinesen, praktiserende læge i Søborg.
Lilli Sørensen, klinikchef og overlæge i ortopædkirurgisk kirurgi ved Sygehus Lillebælt i Vejle.
Marianne Jensen, sygeplejefaglig direktør ved Regionshospitalet Randers.
Marianne Lau, dr.med. og overlæge i psykiatri ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Region Hovedstaden.
Annegrethe Nielsen, lektor på jordmoderuddannelsen (UC Nordjylland) og uddannet i kommunikation og datalogi ved Aalborg Universitet og Roskilde Universitet.
Helle Petersen, kommunikationsforsker og lektor i arbejds– og organisationspsykologi ved Roskilde Universitet.
Suppleanter til bestyrelsen er:
Marie Louise Kimper-Karl, speciallæge i onkologi og ansat ved palliativ enhed på onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital.
Jens Kristian Petersen, Cand.mag. i retorik og kommunikation og ansat som fællesskabende konsulent hos firmaet Public Funk.
Hvor er patienterne?
”Bestyrelseslisten ser bestemt fornem ud. Men mangler patienter”, siger Patientforeningens formand Niels Jørgen Langkilde. ”Man bliver helt trist ved at ikke kun læger og sygeplejersker skal tale om patienterne, men også en række kommunikationsfolk. Vi har behov for, at der bliver talt med patienterne. Patientforeningen skal der opfordre til, at man også tager patienter med i bestyrelsesarbejdet. Den der har skoen på, ved hvor den trykker.”
Dagens Medicin mener at vide, at patientorganisationer vil blive inviteret indenfor i det nye selskab på et senere tidspunkt. Den nyvalgte formand udtrykker ønske om at ville gerne holde workshops, hvor patienter deltager. Man kan kun ønske at patienterne bliver mere involveret end at komme med som deltagere på workshops, hvor alt er tilrettelagt og planlagt af sundhedssystemet folk.